Franske aktier sendes op efter sejr til venstrefløjen

Udgivet den 08-07-2024  |  kl. 10:36  |  

Det franske aktiemarked kan mandag drage et lettelsens suk over afgørelsen på det franske parlamentsvalg søndag.

Selv om det ikke lykkedes nogen af parterne at sikre et absolut flertal, var der tale om en langt mindre fremgang til højrefløjspartiet National Samling, der ellers fik massiv vælgeropbakning ved valget til Europa-Parlamentet.

Søndag var det i stedet den franske venstrefløj, der høstede flest stemmer fra franskmændene, mens præsident Emmanuel Macrons koalition Ensemble fik næstflest.

Lettelsen kan ses i det franske eliteindeks, der efter halvanden times tid stiger 0,5 pct. De franske aktier blev nemlig sendt på lidt af en deroute, da Emmanuel Macron efter fremgangen til National Samling udskrev nyvalg.

- Det var selvfølgelig en stor overraskelse, men når du ser på markedsreaktionen, er den tenderende flad. Der er intet klart flertal i nationalforsamlingen og intet flertal til den ydre venstrefløj, siger Nicolas Forest, der er investeringsdirektør i Candriam, i et interview med Bloomberg TV.

- Macron bør finde en ny koalition mellem centrum og centrum-venstre, men det er ikke dramatisk.

En venstrefløjsregering er dog ikke ensbetydende med, at Emmanuel Macrons kvaler er overstået, vurderer Danske Banks seniorstrateg Sofie Manja Eger.

Hun vurderer, at Emmanuel Macron og venstrefløjspartierne må indgå kompromisser for at få gennemført politik. Det kan begrænse udgiftsstigningerne for den franske regering, da det kan blive sværere at få vedtaget forslag.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Frankrig❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Bilaktier i lille comeback mens danske aktier tog top og bund
17:46 Markedet skærer ned på stor amerikansk rentenedsættelse i november
17:26 Fredagens obligationer: Renter sendt op efter stærk amerikansk jobrapport
17:12 Mærsk-investorerne så milliarderne fordufte - 8 mia. kr. skåret af markedsværdi
17:07 DSV's markedsværdi steg med 20 mia. kr. på dag efter aktieudvidelse
17:02 Fredagens aktier: DSV i lykkerus på aktiesalg mens Mærsk fik klø efter afblæst strejke
16:51 Fed-chef roser jobrapport - men der er kun tale om tal for en måned
16:33 Antallet af Novos fedmemedicin Wegovy på recept i USA falder
16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost
12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport