Fredagens aktier: Højtflyvende Bavarian steg knap 50 pct. over ugen

Udgivet den 16-08-2024  |  kl. 17:06  |  
Aktie tabel

Der var ingen over eller ved siden af Bavarian Nordic, der for niende handelsdag i træk steg. Fredag tog aktien yderligere fart og lukkede med et samlet plus for hele ugen på 47,7 pct.

Vaccineproducenten har været løftet af et udbrud af mpox - tidligere kendt som abekopper - som kun Bavarian i øjeblikket har en godkendt vaccine mod. Sideløbende har Bavarian indsendt data til EU med henblik på at få udvidet sin godkendelse af koppevaccinen til personer i alderen 12-17 år.

I C25-indekset var stemningen omvendt mere afdæmpet oven på tre dage i træk med stigninger. Eliteindekset lukkede dog ugen med et samlet plus på 1,5 pct., efter at gode amerikanske data i ugens løb havde beroliget investorerne.

- Den bekymring, der har været om recession, er forstummet. De nøgletal, vi har fået, har berolige markedet. Det kan godt blive volatilt i andet halvår, men det virker til, at der er momentum tilbage i markedet. Aktiemarkedet er i god gænge, siger Mads Zink, der er chefhandler i Danske Bank, til MarketWire.

C25 lukkede fredag med et fald på 0,3 pct. i 1974,11.

BAVARIAN INDSENDTE DATA TIL EMA

Bavarian Nordic kunne fredag meddele, at man har indsendt kliniske data til Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) om sin koppevaccine, Imvanex, med henblik på at få udvidet godkendelse til også at gælde personer i alderen 12-17 år.

En eventuel godkendelse er ventet i fjerde kvartal af 2024.

Bavarian Nordic steg torsdag 7,8 pct. til 240,60 kr., efter at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har erklæret udbruddet af mpox for en global sundhedskrise.

Siden er der fundet tilfælde af sygdommen i både Sverige og Pakistan.

Aktien stiger fredag hele 17,8 pct. til 283,50 kr.

- Det er en aktie, som når der først begynder at ske noget, så rykker den. Det er nogle voldsomme stigninger, så der kan godt komme noget profithjemtagning. Men når den først har momentum, så er der mange, der gerne vil have den med i porteføljen. Så vi skal nok vende os til, at den bliver rigtig volatil den næste uges tid, siger Mads Zink.

NKT BEKRÆFTER FORELØBIGE TAL

NKT var også med fremme efter stærk vækst i både omsætningen og indtjeningen i andet kvartal.

Det bekræftede kabelproducenten i sin kvartalsopgørelse fredag morgen, efter at selskabet 11. juli kom med foreløbige tal for perioden. Her blev også forventningerne til 2024 justeret efter opkøbet af portugisiske Solidal, og de gentages fredag.

Aktien lukkede med et plus på 4,2 pct. i 630 kr.

BOOZT FALDT EFTER SÆNKET PROGNOSE

Onlinevarehuset Boozt tog toppen af sine forventninger til 2024 i forbindelse med sit regnskab for andet kvartal.

Boozt venter nu en omsætningsvækst på 7-11 pct. fra tidligere 5-15 pct. og en justeret EBIT-margin på 5,2-5,7 pct. fra 5,2-6,0 pct.

Det var med til at sende aktien ned med 4,4 pct. til 110 kr.

KURSMÅL PÅ KURSMÅL

Analytikerne har haft travlt efter en uge spækket med nye regnskaber, der har ført til nye kursmål.

For Zealand Pharmas vedkommende er kursmålet løftet hos flere børshuse efter torsdagens kvartalsregnskab, mens Danske Bank omvendt sænkede anbefalingen.

SEB løftede til 1135 kr. fra 990 kr. med anbefalingen "køb" og BTIG skruer op til 1050 kr. fra 950 kr. - ligeledes med en købsanbefaling - og Goldman Sachs har hævet til 1106 kr. fra 1016 kr. - også med anbefalingen "køb".

Danske Bank sænkede derimod sin anbefaling af aktien til "sælg" fra "hold" og vurderer, at porteføljen er mere end indregnet i kursen. Banken fastholder sit kursmål på 800 kr.

Zealand steg dog 1,3 pct. til 951 kr.

I bunden af indekset endte Ørsted for anden dag i træk, efter et regnskab torsdag der bød på nye milliardnedskrivninger og fik flere børshuse til at sænke kursmålene.

Aktien faldt 3,9 pct. til 376,70 kr. efter et fald torsdag på 7,4 pct.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Danmark❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:00 Onsdagens obligationer: Rentefald på menuen før og efter amerikanske inflationstal
16:58 Præsidentdebat sender krypto, fængsler, sundhedsforsikring ned og solenergi op
16:56 Præsidentdebat sender krypto, fængler, sundhedsforsikring ned og solenergi op
16:22 Novo/DNB: Bivirkningsprofil for vægttabshåb lover godt for amylin-analoger
15:54 Analytikere vurderer at DSV hæver buddet på tyske DB Schenker
15:49 USA/åbning: Blandet start med rygstød til teknologiaktierne
15:04 Fastholdt amerikansk kerneinflation peger i retning af lille rentesænkning spår Sydbank
14:55 Baltic Dry-indekset falder 0,9 pct. til 1941 point
14:36 USA/tendens: Rød start i vente efter inflationsskuffelse og præsidentdebat
13:31 Chefanalytiker: Mistillid og faldende efterspørgsel skyld i laveste oliepris i tre år
13:06 Handlerne justerer porteføljen efter præsidentdebat: Ned med krypto og op med solenergi
13:04 Novos vægttabshåb har kendte bivirkninger som kvalme, opkast og forstoppelse
12:58 Rædselsuge fortsætter for fransk spilproducent - analytikere nedgraderer på stribe
12:49 Storbritannien vil udbyde nye havarealer til 20-30 gigawatt vindenergi inden 2030
12:42 Europa/aktier: Grønt pust efter tv-debat skubber Vestas og Ørsted i europæisk top
12:27 Commerzbank rygtes åben for samtaler om sammenlægning med Unicredit
12:01 Demant/Citi: Sænker kursmål til 315 kr. fra 340 kr.
12:01 Trustpilot leverer sorte tal på bundlinjen og stiger massivt
11:57 Aktier/middag: Vestas og Ørsted topper grønt C25 efter nattens tv-debat
11:31 Trump Media står til drøj start på handelsdagen efter præsidentdebat