Fredagens aviser med Coloplast, Alm. Brand og Carlsberg

Udgivet den 21-11-2014  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

VIRKSOMHEDER SCORER MILLIARDER PÅ STÆRK DOLLAR

Flere i arbejde, bedre konkurrenceevne, højere vækst og en bedre bundlinje i danske virksomheder. Det er effekten af den styrkede dollar, som giver dansk økonomi medvind. Alene siden marts er dollaren steget med 10,9 pct. til knap 6,00 kr., og det kan mærkes blandt mange virksomheder. En behagelig vitaminindsprøjtning til dansk økonomi målt på vækst og jobskabelse, lyder det fra cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank. (Forside, side 6-7)

FEMERN-KRIG HAR KURS MOD DOMSTOLE

Konflikten mellem Færgerederiet Scandlines og Femern A/S eskalerer. Ifølge Scandlines spreder både Transportministeriet og det statslige bygherreselskab, Femern A/S, forkerte oplysninger om prisniveauerne på Rødby Puttgarden-overfarten og giver overdrevne oplysninger om forureningen fra færgerne for at stille den kommende Femern-tunnel i det mest fordelagtige lys op til Folketingets endelige vedtagelse af kæmpeprojektet. (Side 8)

COLOPLAST JAGTER VÆKST

Medicovirksomheden Coloplast søger uopdyrkede europæiske vækstlommer. Koncernen lader sig ikke stoppe af en stor markedsandel, prispres og et modent marked. Koncernens Europa-chef, Alain Morvan, insisterer på at øge væksten i Europa, der er Coloplasts største marked med to tredjedele af det samlede salg på 11,6 mia. kr. (Side 10-11)

OPKØB AF IVÆRKSÆTTERE SKAL GIVE FORNYELSE I COOP

Coop er på jagt efter landets mest innovative iværksættere, der kan hjælpe koncernen med at gøre sig skarpere over for kunderne. Det sker i forlængelse af, at Coop i går løftede sløret for sin investering i den et år gamle it-virksomhed Allunite, der leverer reklamefinansieret wifi, som kan bruges af butikkernes kunder. (Side 12)

ALM. BRAND BEKYMRET FOR LANDBRUG

Landbrugskrisen afspejler sig tydeligt i finanskoncernen Alm. Brands skrantende
bankdel. Topchef Søren Boe Mortensen erkender, at udlånene til landbruget er blandt hans største bekymringer, og han frygter, at det bliver værre næste år. Dansk landbrug er ved at forbløde under denne handelskrig, og vi er dybt bekymret for vores udlånsportefølje her, lyder det. (Side 16)

KURATORER AFVISER SKIBSINDUSTRI

Skibsindustriens håb om, at kuratorerne i OW Bunker ville indgå en aftale, der kunne hjælpe industrien i efterspillet efter konkurs er blevet aflivet. Konkursen har skabt en uheldig situation for bl.a. en række leverandører og købere af olie. Men konkursloven og panteretten siger, at kreditorerne skal behandles lige, og pantsatte aktiver skal tilgå panthaverne, lyder det fra kuratorerne. (Side 18-19)

FISKEPRODUCENTEN KÆMPER FOR LIVET

Fiskeproducenten Larsen Danish Seafood kæmper for livet efter at måtte sande, at pengene er sluppet op. Der er et kapløb mod uret for at undgå en konkurs i den over 300 mand store virksomhed i Løgstør og Nordtyskland. Virksomhedens liv hænger i en tynd tråd på grund af udtørret likviditet. (Side 22)

CARLSBERG SER MULIGHED FOR ØGET ANDEL AF RUSSISK MARKED

Carlsberg tror på en øget udsigt til erobring af en større andel af det russiske ølmarked efter ophævelse af det russiske forbud mod alkoholreklamer. Carlsbergs erfaringer med reklame for øl er, at de ikke øger forbruget, men kun flytter markedsandele mellem konkurrenter. Ophævelsen er "rigtig god for Carlsberg" ifølge koncernens kommunikationsdirektør, Jens Bekke. (Side 30)

BERLINGSKE BUSINESS

BANKERS GYLDNE RENTEDAGE ER FORBI

Det er slut med at vente i flere dage på, at pengene tikker ind på bankkontoen. Fra i dag får langt de fleste danske bankkunder nemlig mulighed for at overføre penge mellem konti i forskellige pengeinstitutter, så pengene når frem på få sekunder - ligesom en mail eller SMS-besked. De øjeblikkelige overførsler betyder, at bankerne mister millioner af kroner på renteindtægter, som bankerne ellers har nydt godt af, mens pengene har ventet på at blive overført. (Forside, side 4-5)

PANDORA FRYGTEDE OFFENTLIG SLAGTNING

Interne e-mails fra Pandoras øverste ledelse og kapitalfonden Axcel afslører bekymring for aktiemarkedets nådesløse dom forud for stor nedjustering i 2011. Det var anklagemyndighedens påstand, da den fremlagde flere interne Pandora-dokumenter for at illustrere, at smykkeselskabets ledelse udadtil gav udtryk for, at alt var i skønneste orden, mens samme personer indadtil så markant mere pessimistisk på situationen. (Side 6)

CIGARGIGANT I HEMMELIGE FORHANDLINGER

Topchef Anders Colding Friis' skifte fra cigarkæmpen Scandinavian Tobacco Group til Pandora åbner for et salg af tobakskoncernen. Storbanken JPMorgan er blevet bedt om at sætte en salgsproces i gang, der potentielt kan føre til, at hele Scandinavian Tobacco Group efter 264 år ryger over på på udenlandske hænder. Salgsprocessen er målrettet kapitalfonde i London, erfarer Berlingske. (Side 8)

OW-FORMAND VASKER HÆNDER

Niels Henrik Jensen og resten af bestyrelsen var uden skyld i sammenbruddet i OW Bunker. Det fastholder den afgående formand og afviser viden om de store tab og spekulative oliekontrakter. I en fælles pressemeddelelse påpeges, at nogen i virksomheden gik langt ud over de overordnede retningslinjer, som bestyrelsen havde opstillet. Bestyrelsen kan dog stadig gøres ansvarlig. Spørgsmålet er om der var nogle advarselslamper, som man burde have reageret på, lyder det fra ekspert i økonomisk kriminalitet. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

OW BUNKER SATSEDE PÅ SPEKULATION

Spekulation i avancerede finansielle papirer i OW Bunkers risikoafdeling var en så væsentlig del af forretningen, at afdelingen hver eneste måned budgetterede med store millionoverskud. Det siger selskabets nu tidligere risikomanager, Kenneth Rosenmeyer, der for første gang kommenterer de investeringer, der endte med at blive en væsentlig del af årsagen til OW Bunkers kollaps. (Forside, side 4-5)

TICAN SENDT TIL TÆLLING AF PUTIN

Ruslands boykot af fødevarer fra EU sætter kniven på struben af slagterikoncernen Tican i Nordvestjylland. Tican har netop offentliggjort et regnskab, som viser, at den russiske boykot har slået et kæmpe hul i selskabets indtjening. Selskabet må tære på egenkapitalen for kunne betale en konkurrencedygtig afregningspris for svinekød. (Side 12)

MATAS-RIGMAND TABER MILLIONER PÅ MODEEVENTYR

Erhvervsmanden Mads Pilgren har underskud i modefirmaet Style Butler som Pilgren kastede en del af Matas-børsnoteringens overskud i. I det første hele regnskabsår, efter at Mads Pilgren gik ind i virksomheden, lander underskuddet på 3,3 mio. kr., hvilket "ikke har indfriet ledelsens forventninger" i følge beteskrivelse i det nye regnskab fra selskabet. (side 12)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Danske Aviser❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Bilaktier i lille comeback mens danske aktier tog top og bund
17:46 Markedet skærer ned på stor amerikansk rentenedsættelse i november
17:26 Fredagens obligationer: Renter sendt op efter stærk amerikansk jobrapport
17:12 Mærsk-investorerne så milliarderne fordufte - 8 mia. kr. skåret af markedsværdi
17:07 DSV's markedsværdi steg med 20 mia. kr. på dag efter aktieudvidelse
17:02 Fredagens aktier: DSV i lykkerus på aktiesalg mens Mærsk fik klø efter afblæst strejke
16:51 Fed-chef roser jobrapport - men der er kun tale om tal for en måned
16:33 Antallet af Novos fedmemedicin Wegovy på recept i USA falder
16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost
12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport