Fredagens aviser med FLSmidth, Novo Nordisk og Toms

Udgivet den 23-04-2021  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

VIRKSOMHEDER FRYGTER HØJ REGNING PÅ INDLÅN

Det er kun et spørgsmål om tid, før flere banker følger Nordea og hæver prisen på indlån, mener erhvervsliv og eksperter. SMV Danmarks administrerende direktør, Jakob Brandt, kalder det "ualmindeligt uheldigt og decideret usympatisk. (Forside, side 6-7)

KINESISK BRÆNDEVIN SKAL FÅ TOMS GRUPPEN IND I KINA

Konfektureselskabet Toms Gruppen indgår partnerskab med to af Kinas største spiritusproducenter. (Side 2)

TOBAKSFAMILIE ER TÆT PÅ AT SÆLGE SNUSFABRIK

Familieejet snusfabrik er tæt på at komme på udenlandske hænder. Det vil ikke være første gang, at familien sælger et tobaksselskab. (Side 4)

FLSMIDTH VINDER ORDRE PÅ FANGST AF CO2 I CEMENTINDUSTRIEN

FLSmidth får en nøglerolle på en ny norsk cementfabrik til 10 mia. kr., der er verdens første med carbonfangst og nuludledning. (Side 8)

ROBOTKONCERN KØBER OP IGEN

Det store automationshus Bila køber op og gør klar til automatisering hos de, der igen vil producere i Europa. (Side 10)

RIVALERS FONDE HAR SAGSØGT DANSKE BANK

Fonde i Nordea, Sparinvest og Jyske Bank deltager i søgsmål mod Danske Bank. Oplagt for investorerne, vurderer ekspert. (Side 16)

CODANS NICHESATSNING SKRÆMMER IKKE BEJLER

Gjensidige sidder allerede på 6,7 pct. af det danske marked, men har appetit på mere. Codan er muligt opkøbsmål. (Side 20)

REKORDRATER LØFTER REDERIERS KREDITVURDERING

Rederierne har brugt den massive indtjeningsvækst på at nedbringe gælden, og det belønnes af kreditbureauerne. (Side 24)

ELENDIG SIGTBARHED I BUDGETTER KAN UDLØSE BØLGE AF OPJUSTERINGER

Lav sigtbarhed har betydet forsigtige prognoser fra danske børsselskaber. Det øger sandsynligheden for opjusteringer i år, mener aktiechef. (Side 34-35)

ROBOTRÅDGIVER NÆRMER SIG NOTERING PÅ DANSK VÆKSTBØRS

Nord Investments, som forvalter mere end 1 mia. kr. for danske investorer, skal børsnoteres på Nasdaq First North til maj. (Side 36)

BERLINGSKE BUSINESS

FAGFORENING JAGTER HÆNDER

Danmarks største fagforening, 3F, foreslår at forkorte den tre måneder lange sommerferie på de videregående uddannelser med en måned for at øge arbejdsudbuddet med op til 9500 personer og spare staten for SU-udgifter. (Forside, side 4-5)

NOVO-HÅB GÅR IND I AFGØRENDE FASE TIL NYT GIGANTMARKED

Det globale marked for fedmebehandling er ifølge senioranalytiker potentielt lige så stort som diabetesmarkedet. Forleden tog Novo Nordisk et afgørende skridt og indleder nu de afsluttende forsøg med en pille mod fedme. (Side 8)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

FOKUS PÅ GRØN FREMDRIFT

Statsminister Mette Frederiksen vil give dansk erhvervsliv et internationalt rygstød under Joe Bidens klimatopmøde. (Forside, side 10-11)

SEMCO MARITIME FORBEDRER INDTJENINGEN UNDER BARSKT CORONAÅR

Selv om omsætningen i Semco Maritime har taget et lille dyk i 2020, er det lykkedes Esbjerg-koncernen at presse flere penge ned på bundlinjen. (Side 4)

STIGENDE SMITTE I MANGE LANDE GØR FINANSMARKEDERNE NERVØSE

Nervøsiteten i aktiemarkedet er stor efter en periode med gedigne gevinster. Så kom en sending dårlige smittetal. (Side 12)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

11:41 Aktier/middag: Mærsk anfører revanche i C25 inden vigtige inflationstal fra USA
11:34 Analytikere ser Vestas året starte i rødt i vanligt tyndt første kvartal
10:38 Kepler siger "køb" til Norden mod før "hold"
09:17 Aktier/åbning: Dansk aktierevanche fra start anført af Mærsk og GN
09:14 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:07 Boozt gør underskud til overskud i årets tre første måneder
08:58 Coloplast og sårplejesektoren bløder oven på nye forslag til tilskud i USA
08:53 Obligationer/åbning: Renter falder tilbage forud mere inflationsnyt fra USA
08:34 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på Boozt, Coloplast og inflation
08:00 Uændret økologisk detailsalg
08:00 Byggebeskæftigelsen starter 2024 med et lille fald
07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation
07:09 Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal
07:07 Obligationer/tendens: Flad rente i sigte forud for endnu et inflationstal
06:55 Høreapparatproducenter opmærksomme på audiologmangel: Vi arbejder løbende på det
06:40 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:39 SEB ser fortsat stort potentiale i rederiet Norden trods lavere kursmål
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:33 Alphabet lover første udbytte samt stort aktietilbagekøb og belønnes i eftermarkedet