Fredagens aviser med Genmab, Zealand og GN
BØRSEN
ATP'S TOPCHEF HUSKEDE FØRST NY UDBYTTESAG I ONSDAGS
Da ATP-direktør Christian Hyldahl var chef i Nordea i 2008, oprettede hans afdeling en 17 mia. kr. stor fond, der skulle udnytte udbyttebetalinger fra Schweiz. I 2016 hævede Hyldahl, at alt var lagt frem. Efter Børsen har fremlagt dokumentation for oprettelsen af fonden, erkender han nu, at han havde glemt den. (Forside, side 6-7)
LARS LARSENS BOLIA JAGTER 1 MIA. KR.
Bolia, som Jysk-stifter Lars Larsen ejer, har landet et samarbejde, der inden for få år kan give et salg for over 1 mia. kr. Det vurderer direktør Lars Lyse Hansen. (Side 9)
GENMAB SPÅR VILD VÆKST FOR KRÆFTSÆLLERT I 2019 OG 2020
Genmabs væksthåb, kræftmidlet Darzalex, kan få et vækstløft næste år med en godkendelse som førstevalg i USA. I 2020 er der endnu en potentiel løftestang. (Side 10)
ZEALAND SKAL LØSE FINANSIEL UDFORDRING I 2019
Zealand Pharmas topchef, Britt Meelby Jensen, finansierer selv flere senfaseprojekter, hvilket betyder, at der inden 2019 skal findes flere penge. Men umiddelbart er det ingen planer om at rejse mere kapital. (Side 15)
AUDIO IGEN DEN STORE VÆKSTSTJERNE HOS GN STORE NORD
GN Store Nord leverede stærke resultater i tredje kvartal, hvor væksten var størst i headset-forretningen GN Audio. (Side 18)
BERLINGSKE BUSINESS
DANSKE BANK-ANSATTE I MULIGT LEDTOG MED KRIMINELLE
Flere ansatte i Danske Banks filial i Estland har angiveligt fået penge under bordet af kriminelle, der har hvidvasket suspekte milliarder gennem den givtige afdeling af banken. Bankfolkene er allerede meldt til politiet for deres rolle i hvidvaskskandalen. (Forside, side 4-5)
LUNDBECKEJER JAGTER FREMTIDENS BIOTEKSTJERNER
Med et investeringsbudget på flere hundrede mio. kr. om året er Lundbeckfonden konstant på udkig efter fremtidens biotekhåb. (Side 8-99
TDC KLAR MED GRATIS TILSLUTNING TIL FIBERNET I KØBENHAVN
Danmarks største telekoncern, TDC, er begyndt at tilbyde gratis tilslutning til sit fibernet uden krav om, at man efterfølgende bliver kunde hos TDC. En ny kamp om Danmark er indledt. (Side 10-11)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
STRID OM MILLIARDFORMUE BAG OPGØR I GRUNDFOSFONDEN
Balladen i den hovedrige ejerfond bag Grundfos-koncernen bundede i uenighed om, hvorvidt milliarderne i Grundfos skulle flyttes til en pengetank i fonden. Men ejerfamilien med Grundfos-arving Niels Due Jensen på sidelinjen, afviste idéen. (Forside, side 6-7)
TDC TAGER HUL PÅ STORSTILET STRATEGI MED FIBERNET I JORDEN
TDC starter forsigtigt sin fiber-strategi ved at grave fibernet ned i Hvidovre og på Amager. Det bliver et pilotprojekt for at se, om det giver mening at investere i fibernet i stor skala. (Side 8)
/ritzau/FINANS
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›