Fredagens aviser med Matas, Novo Nordisk og B&O

Udgivet den 12-08-2016  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

MATAS UNDER PRES I KOSMETIKKRIG

Firmaet Luxplus har startet en priskrig mod Matas, der af Luxplus' topchef kaldes "en støvet størrelse". Det lægger pres på Matas der også presses af nye konkurrenter. (Forside, side 6-7)

JYSKE BANK HAR SUCCES MED BOLIGLÅN

Det går strygende med at sælge boliglån for Jyske Bank. Men succesen har en pris, siger analytiker der peger på Jyske Banks bankudlån og nettorenter er under større pres end andre bankers. (Side 8)

B&O'S SALGSVÆKST GÅR UDEN OM KONCEPT-BUTIKKERNE

Bang & Olufsen tjener fortsat ingen penge, trods en pæn vækst i omsætningen. Og væksten i salget af små høretelefoner, bærbare højttalere og andre billigere produkter under Playbrandet stammer ikke fra B&O-butikkerne. (Side 9)

KURSFEST I GN FØRER TIL MILLIONTAB HOS HEDGEFONDE

GN Store Nords aktie steg 7,7 pct. ovenpå torsdagens regnskab, og det kostede ca. 110 mio. kr. hos de mange hedgefonde, der har satset på kursfald i aktien. (Side 13)

TYND LIVLINE REDDER FLS

Den forholdsvist nye serviceforretning i FLSmidth blev som resten af forretningen presset på indtjeningen i andet kvartal. Alligevel agerer serviceforretningen livline, mener analytiker, der konstaterer, at FLSmidth befinder sig i et besværligt marked. (Side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

PRISPRES PÅ NOVO NORDISK KAN FORTSÆTTE

Et vedvarende prispres på Novo Nordisks diabetesmidler i USA kan blive virkeligheden, mener analytikere og investorer. Kritikken af den ellers usårlige topchef, Lars Rebien Sørensen, er ved at dukke op. Aktiemarkedet stoler ikke længere blindt på, at han kan levere varen. (Forside, side 6-7)

B&O-BOSS KLAR OVER UDFORDRINGERNE

Trods endnu et stort tab på driften - denne gang på 200 mio. kr. - er Bang & Olufsen på rette vej, lyder det fra den nye topchef Henrik Clausen. Men han erkender, at det bliver hårdt arbejde at trække lydklenodiet fri af sumpen. (Side 4-5)

NORDJYSKE BANK UNDER ØGET PRES FRA LANDBRUG

Udfordringer i landbruget har sendt Nordjyske Banks nedskrivning yderligere op. Banken justerer derfor forventningerne til nedskrivninger på udlån og garantier, men fastholder forventninger til basisindtjening for hele året. (Side 5)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

BRAT FALD I TV-SALG ER DYRT FOR B&O

Mangel på nye modeller bremser salget af dyre Bang & Olufsen fjernsyn. Salget af B&O Play vokser markant, men der er lang vej til lønsom vækst for koncernen. (Side 8)

GN KAN FASTHOLDE VÆKSTEN

GN Store Nord har en vækst, der er dobbelt så stor som markedets vækst. Og vækstraten kan fastholdes. Det vurderer koncernchef Anders Hedegaard, der er godt tilfreds med den vækst, selskabet præsterer. (Side 8)

FLSMIDTH AFSKEDIGER OG JUSTERER FORVENTNINGER

Det er ikke en decideret nedjustering, FLSmidth kom med i halvårsregnskabet. Forventningerne til hele året blev indsnævret til den lave ende af intervallet. Krisen i både mine- og cementindustrien presser koncernen, men FLS-topchef Thomas Schulz ser optimistisk på servicevirksomhederne. (Side 8)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Bilaktier i lille comeback mens danske aktier tog top og bund
17:46 Markedet skærer ned på stor amerikansk rentenedsættelse i november
17:26 Fredagens obligationer: Renter sendt op efter stærk amerikansk jobrapport
17:12 Mærsk-investorerne så milliarderne fordufte - 8 mia. kr. skåret af markedsværdi
17:07 DSV's markedsværdi steg med 20 mia. kr. på dag efter aktieudvidelse
17:02 Fredagens aktier: DSV i lykkerus på aktiesalg mens Mærsk fik klø efter afblæst strejke
16:51 Fed-chef roser jobrapport - men der er kun tale om tal for en måned
16:33 Antallet af Novos fedmemedicin Wegovy på recept i USA falder
16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost
12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport