Fredagens aviser med MT Højgaard, Jyske Bank og Netcompany
BØRSEN
MT HØJGAARD-CHEF SER NEDTUR I BYGGERIET - DI VENTER DYK I 2023
MT Højgaard og andre byggevirksomheder begynder at se færre licitationer i horisonten. En prognose fra Dansk Industri forudser aktivitetsdyk allerede i 2023. (Forside, side 8)
EKSTREM USIKKERHED OM ØKONOMIEN I PROJEKTSALG
Rentestigninger, prisfald og udsigt til nye ejendomsskatter er usædvanligt dårligt nyt for projektsalgsmarkedet. (Side 6-7)
KAPITALFOND KØBER IT-SATS FOR 6 MIA. KR.
En af verdens største kapitalfonde, CVC Capital Partners, satser hårdt på at udfordre selskaber som Netcompany og NNIT via storopkøb. (Side 10)
FORMUEPLEJES FONDE FÅR KLØ - OG HÆVER PRIS VED EXIT
Investorer i flere af kapitalforvalterens fonde skal midlertidigt betale en markant højere pris for at komme ud. (Side 24)
KRISEFRYGT BREDER SIG - MEN DANSK ØKONOMI ER BEREDT
Medicinaleksport, et omstillingsparat jobmarked, en stærk stat og tilbageholdende forbrugere giver dansk økonomi gode kort på hånden, hvis økonomien flytter foden til bremsen. (Side 30-31)
BERLINGSKE BUSINESS
ØKONOMER OG SKAT SIGER NEJ TIL LAVERE MOMS PÅ FØDEVARER
Danish Crowns topchef, Jais Valeur, foreslår lavere moms på fødevarer for at tæmme den galopperende inflation og negative forbrugertillid. Men ifølge økonomer kan forslaget ikke gennemføres hurtigt nok til at lægge en dæmper på de nuværende prishop. (Forside, side 6-7)
FRYGT FOR VÆKSTDYK SENDER DANSKE AKTIER NED
Det danske eliteindeks er nu banket tilbage til det laveste niveau i 19 måneder. Mærsk og Jyske Bank hev indekset ned i går, hvor det ellers var recessionsfrygten, der skræmte investorerne. (Side 2)
ÅBNING FOR FLERE VINDMØLLER PÅ LAND KAN HURTIGT SIKRE GRØN STRØM
Det er langt billigere at opføre landvindmøller og solceller for at sikre Danmark tilstrækkelig med grøn strøm, end det er at opføre vindmøllerne på havet - og det kan gøres på et begrænset landområde, ifølge tænketanken Kraka. (Side 8)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
TRANSPORTSELSKAB FÅR KRITIK FOR AT TILBYDE KUNDERNE FRAGT GENNEM RUSLAND
Mærsk, DSV og flere andre fragtselskaber er stoppet med at sende varer via statsbanerne i Rusland. Danske Scan Global Logistics holder fast i de russiske godstog. (Forside, side 6-7)
JYSKE BANK KAN VÆLGE MELLEM EN IT-REGNING PÅ 1 ELLER 3 MIA. KR.
Jyske Bank kan ikke slippe for en stor it-regning, hvis den køber Handelsbanken. Men der er valgmuligheder, som har enorm betydning for den endelige regnings størrelse. (Side 3)
VOLDSOMME PRISSTIGNINGER PRESSER SALGET AF ØKOLOGI
Salget af de dyreste økologiske produkter begynder nu at falde. Den høje inflation får forbrugerne til at spare og vælge billigere varer. (Side 8)
INGEN UDSIGT TIL LAVERE OLIEPRISER
Stigende efterspørgsel og pressede lagre vil holde oliepriserne over 100 dollars frem til 2024. Diesel er rekorddyr i USA. (Side 15)
.\\˙ MarketWire