Fredagens aviser med SAS, Novo Nordisk og Green Mobility

Udgivet den 16-10-2020  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

INGEN FINANSKRISE I SIGTE

Finanstilsynet og Nationalbanken er overraskede over, hvor hurtigt bankerne og de finansielle markeder har lagt det økonomiske coronachok bag sig, og afblæser frygten for en ny finanskrise. Banker har klaret det væsentligt bedre end frygtet. (Forside, side 24-25)

COVID-19 UDLØSER DIGITALT TIGERSPRING

61 pct. af Danmarks største virksomheder har fremskyndet implementeringen af digitale løsninger under covid-19, viser ny rapport. Pandora vil ind i digital tidsalder med nyt it-kraftcenter. (Side 6-7)

ATP MÅ OFTERE STEMME IMOD STORE LØNPAKKER

Gavmilde eller uklare løn- og bonusprogrammer til ledelsen er et voksende fokusområde for Danmarks største investor. (Side 10)

KUN TRE LANDE I EU ER ÅBNE FOR REJSENDE FRA DANMARK

Dansk Industri efterlyser merekoordination og en langt større brug af tests for at forhindre, at rejseaktiviteten i Europa går helt i stå. (Side 14)

MAJ INVEST SÆTTER PROBLEMBARN FRA TDC TIL SALG EFTER TURBULENT EJERSKAB

Maj Invest forsøger lige nu at sælge Itadel, som kapitalfonden købte af TDC, da selskabet hed TDC Hosting. (Side 16)

NYKREDIT HAR IKKE VÆRET FOR FORSIGTIGE

Nykredit og flere banker har de seneste uger opjusteret. Men ifølge ekspert har de ikke været for forsigtige under corona. (Side 18)

NU ER 0,5 PCT.LÅNET IGEN DET LEDENDE REALKREDITLÅN

Med kun touger til opsigelsesfristen for fastforrentede lån er det fastforrentede 0,5-procentlån nu igen det ledende, efter at 1 pct.lånet er røget over kurs 100. (Side 32)

BERLINGSKE BUSINESS

100.000 DANSKE JOB AFHÆNGER AF EKSPORTEN TIL USA

Danske varer går som varmt brød til amerikanske forbrugere, og USA er nu rykket op som vores næststørste eksportmarked efter Tyskland trods præsident Trumps gentagne trusler om handelskrig. USAs og Danmarks økonomi er flettet mere sammen end nogensinde. (Forside, side 4-5)

SAS HAR KURS MOD POLITIANMELDELSE OG BØDE FOR NØL I TILBAGEBETALING

SAS har ubehandlede sager fra cirka 95.000 danskere. På globalt plan er det omtrent 840.000 kunder, der menes at have refusioner til gode hos det skandinaviske selskab. (Side 2)

CORONAKRISEN SÆTTER MILLIARDTURBO PÅ VIRKSOMHEDERNES DIGITALISERING

Coronakrisen har fået mange virksomheder til at sætte ekstra fart på deres investeringer i den digitale omstilling, viser en ny analyse fra Dansk Industri. Mange små og mellemstore virksomheder halter dog efter de store. (Side 8-9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

MEDARBEJDERNES VELBEFINDENDE ER BIG BUSINESS

Stadig flere af landets største virksomheder har de seneste år trukket den øverste HR-ansvarlige helt op i koncerndirektionen. Novo Nordisk hentede for små to år siden Monique Carter ind som øverste HR-chef. Under et år senere blev hun indlemmet i koncerndirektionen. (Forside, side 6-7)

GREENMOBILITY SÆTTES PÅ BØRSENS OBSERVATIONSLISTE

Københavns fondsbørs har tildelt delebilstjenesten Greenmobility observationsstatus, da onsdagens kvartalsregnskab fra selskabet viste en negativ egenkapital ved udgangen af tredje kvartal. (Side 2)

DANSK WEBBUTIK BLÆSER TIL KAMP MOD AMAZON

Coolshop udvider forretningen med et kæmpelager, hvor der skal hyres mange nye medarbejdere. (Side 4)

NYKREDIT OPJUSTERER

Nykredit-koncernen har skruet op for forventningerne til forretningsresultatet og resultatet før skat. (Side 8)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

14:00 Novos ærkerival har stort lager af vægttabspille mere end et år inden mulig lancering
13:18 USA/tendens: Nvidia, Trump og fedme i fokus i ventet rød start
13:16 Novo-konkurrent sænker priserne for storsælgende vægttabsbehandling
12:17 FLSmidth skal levere mineudstyr til Indien
11:55 ECB's Nagel opfordrer kolleger til at droppe rentespekulationer til offentligheden
11:52 Europa/aktier: Danske selskaber i europæisk top hvor nervøsiteten fortsat truer
11:33 Aktier/middag: Novo og Zealand driver grøn stime mens Ørsted fortsætter op på opkøbsrygter
11:12 Obligationer/middag: Renten tilbage i startblokken - amerikansk forbrugertillid i vente
10:24 Danske Bank ser bekymringer om Novos tab af markedsandele som overgjort
09:17 Aktier/åbning: Bavarian, Ørsted og Novo topper grøn åbning
09:10 Jyske Bank får hævet kursmålet af Danske Bank før regnskab
09:07 Sydbank-analytiker: Aftale giver Bavarian mulighed for at møde fremtidig efterspørgsel
09:02 Sydbank: Aftale giver Bavarian mulighed for at møde fremtidig efterspørgsel
08:52 Obligationer/åbning: Lille rentehop ved åbningen - fokus på amerikansk forbrugertillid
08:29 Britisk Coloplast-konkurrent leverer bedre end ventet udvikling i sårpleje
08:26 Unilever skifter ud på toppen: Fernandez overtager roret fra Schumacher
08:25 Aktier/tendens: Udsigt til rød start med fokus på Bavarian, Unibrew og Ørsted
07:52 GN får skåret kursmålet med en tyver hos SEB
07:51 Råvarer: Oliepriserne stiger efter nye sanktioner mod Iran træder i kraft
07:22 Bavarian Nordic indgår indisk partnerskab for chikungunyavaccine