Sverige sænker renten

Udgivet den 25-09-2024  |  kl. 09:55  |  

Den svenske centralbank, Sveriges Riksbank, sænker onsdag som ventet sin toneangivende rente med 25 basispoint til 3,25 pct.

Rentenedsættelsen er ventet af samtlige 23 økonomer, som Bloomberg News har indsamlet estimater fra.

Der er tale om årets tredje rentenedsættelse i Sverige, og der er flere rentenedsættelser på vej i år, hvor banken stadig har to rentemøder tilgode, vurderer Kim Blindbæk, seniorøkonom i Sydbank.

- Faktisk meddeler Riksbanken, at en rentenedsættelse på hele 0,5 procentpoint kan være i spil på ét af de rentemøder. For 2025 forventer Riksbanken, at renten sænkes omkring fire gange. Vi vurderer, at renten næste gang bliver sænket på rentemødet i november, konstaterer Sydbank-økonomen i en kommentar.

Hos Danske Bank peger chefanalytiker Bjørn Tangaa Sillemann også på, at der er flere rentenedsættelser i sigte.

- Med dagens rentenedsættelse er Riksbankens rente atter lavere end ECB's, og det er vores forventning, at forskellen mellem de to vil øges fremover. Modsat ECB kan Riksbanken bedre parkere sin inflationsbekymring for nu. Svensk lønvækst udgør ikke nogen stor inflationsrisiko, og styrkelsen af svenske kroner siden i sommer betyder, at importeret inflation heller ikke længere er et stort problem, skriver Bjørn Tangaa Sillemann i en kommentar.

Han venter rentenedsættelser fra den svenske centralbank på hvert af de næste fire møder.

På valutamarkedet ligger den svenske krone onsdag morgen marginalt svækket i 0,6595 danske kr. mod 0,6605 kr. tirsdag eftermiddag, men bare 0,6350 kr., da den svenske krone var svagest omkring slutningen af juli.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  macro❯  Sverige❯ 

Seneste nyheder

10:17 SAP undersøges af USA's justitsministerium for prisaftale
09:55 Sverige sænker renten
09:46 Nationalbanken ser mild fremgang i den danske økonomi - advarer mod lempelse
09:31 Roblons formand vil takke af efter 11 år: Søger ikke genvalg ved næste generalforsamling
09:22 Aktier/åbning: Bavarian topper efter trecifret millionordre med Mærsk i hælene
08:51 Obligationer/åbning: Ro på renten inden taltung ugeafslutning
08:07 Aktier/tendens: Novo i fokus efter Fruergaards høring i ventet rød start
07:58 Novos topchef værdsatte høring: Sanders vil holde Fruergaard op på sit løfte
07:16 Råvarer: Oliepriserne falder på aftagende begejstring for kinesisk stimuluspakke
06:56 Obligationer/tendens: Rolig dag i vente før hektisk ugeafslutning
06:49 Asien: Kinesere forlænger stimulusdreven optur
06:39 Mærsks asiatiske konkurrenter klarer sig fint i onsdagens handel
06:34 Kinesisk centralbank sænker renten på mellemfristede lån
06:34 Vestas-direktør: Sikring af europæiske havmølleprojekter kræver bedre elnet
06:34 Novonesis' kursmål hæves med 8 pct. til 475 kr. hos Redburn
06:34 Sydbank: Mange spørgsmål om rabatter for Novos medicin understreger kompliceret system
06:34 Sydbank: Trepartsforhandlinger om Novos priser kan ikke ændre noget med et trylleslag
06:34 Novo-topchef: Det er ikke vores intention at nogen skal betale listepris
06:34 Novos Fruergaard står ikke alene med kritik af mellemmænd: Demokratisk senator bakker op
06:32 Asien: Kinesere forlænger stimulusdreven optur