Fredagens aviser: Novo, Arla og ØK
BØRSEN:
NOVO NORDISK RUNDER MILLIARDEN I BRASILIEN
Kampgejsten lyser ud af øjnene på Novo Nordisks argentinske chef i Brasilien, Gustavo Mizraje. Med vækstrater på 43 pct. i 2011, noget mindre sidste år, og en forventet vækst på 15-20 pct. for 2013 og 2014 er den store gevinst inden for rækkevidde. Brasilien vil være det første land i Novo Nordisks internationale salgsdivision, der runder 1 mia. danske kroner i omsætning.
ARLA VIL SENDE MILLIARDER TILBAGE TIL EJERNE
Vækstivrige Arla Foods skifter fokus. Efter år med stor omsætningsvækst skal lønsomheden øges, så de hårdt pressede ejere i landbruget kan få bedre priser. Nu skal Arla Foods' 12.374 ejere skumme fløden af den store milliardvækst, mejeriselskabet har trukket i land de seneste år.
FØRST KULD GLOBALE LEDERE HOS PANDORA
I næste uge samles 25 ledere fra Pandoras globale organisation i København. De er deltagere i virksomhedens globale lederudviklingsprogram og skal hver især præsentere en løsning på nogle af Pandoras udfordringer for topchef Bjørn Gulden og finansdirektør Henrik Holmark.
BERLINGSKE BUSINESS:
ARLA NÅR VÆKSTMÅL TO ÅR FØR TID
Danmarks sjettestørste virksomhed satser på vækst uden for Europa, og ejerne blandt de trængte mælkeproducenter skal have større udbytte.
JYLLANDS-POSTEN:
NY KURS SKAL SIKRE ARLA MILLIARDVÆKST
Mejerikæmpen lancerer en ny strategi, der både skal øge salget og indtjeningen.
MODEHUSE GÅR EFTER LUKSUS OG STORE KVINDER
Konkurrencen skærpes i den pressede modebranchen, hvor storkoncerner som Bestseller og H&M nu begge lancerer nye mærker.
ALT STÅR STILLE FOR ØK I VENEZUELA
Plumrose er gået ram forbi, mens regeringsleder har sat militæret til at klare fødevareforsyning.
NOVO VENTURES GÅR IND I BØRSNOTEREDE SELSKABER
Novo Ventures pengetank fylde op med nogle flere hundrede millioner kroner med henblik på investeringer i både børsnoterede og unoterede selskaber.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1176
- næste ›