Fredagens danske avisuddrag med Danfoss, Vestas og Centralbankerne

Udgivet den 17-12-2021  |  kl. 07:07  |  

BØRSEN

DANFOSS SPEEDER UDVIKLINGEN OP MED INNOVATIONSFABRIK

Danfoss vil have deres produkter sendt ud over rampen langt hurtigere. Lige nu har Danfoss en division på 500 ansatte og et budget 750 mio. kr til at udvikle i alt syv projekter, men efter at have opkøbt Eaton Hydraulics, skal disse projekter gøres til kommercielle produkter langt hurtigere. (Børsen s. 8)

VESTAS SATSER STORT PÅ AT UDVIKLE ENERGI PROJEKT

Vestas vil ikke blot levere vindmøller og serviceaftaler, selskabet arbejder nemlig på at udbygge et tredje ben, hvor meningen er, at det vil stå for udvikling af vindprojekter. Det skal både give Vestas et nyt indtjeningsgrundlag og en kant på markedet, uden at virksomhedens kunder presses ud af markedet. (Børsen s. 12)

ALVORLIG CYBERTRUSSEL TRUER DANSKE VIRKSOMHEDER

De seneste dage har blandt andet Vestas og Mærsk oplevet hackerangreb. Det skyldes en brist i en meget udbredt sikkerhedssoftware, som viser sig at skabe en bagdør for hackere. (Børsen s. 16)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DRILLING-TOPCHEF FIK ADVARSEL FOR AT OVERFUSE MEDARBEJDER

Den administrerende direktør i Mærsk Drilling, Jørn Madsen, har fået en advarsel af selskabets bestyrelse, efter at han i foråret 2021 overfusede en medarbejder som efterfølgende blev afskediget. Ifølge Jyllands Postens oplysninger indløb der efterfølgende flere henvendelser til Drillings whistleblower-ordning, hvilket førte til en ekstern advokatundersøgelse. Jørn Madsen beklager over for Jyllands Posten episoden. (Forside + s. 6).

VINDMØLLETÅRNE FRA KINA BLIVER PÅLAGT STRAFTOLD

EU-Kommissionen har meddelt, at der pålægges told på vindmølletårne fra Kina. Det sker på baggrund af en undersøgelse, som konkluderer, at der er tale om ulovlig prisdumping. En række europæiske vindmølleproducenter - heriblandt Vestas - havde ellers advaret mod told, da det ifølge selskaberne vil skade deres internationale forsyningskæder og gøre den grønne omstilling dyrere. Til gengæld skaber beslutningen begejstring hos de to danske tårnproducenter Welcon og Valmont SM, der har været med til at rejse sagen. (s. 7)

BERLINGSKE BUSINESS

KLIMARÅDET VIL GØRE DIN BØF DYRERE, HVIS DANMARK SKAL VÆRE FOREGANGSLAND

I en ny rapport om klimavenlig mad og forbrugeradfærd, påpeger erhvervsorganisationen, Klimarådet, at danskerne spiser alt for mange klimabelastende fødevarer. De mener at hvis Danmark skal være foregangsland, bør man have langt flere adfærdsregulerende afgifter. (Berlingske Business, side 2)

ÉT ORD SKABER FRYGT HOS CENTRALBANKER VERDEN RUNDT - OG DET ER IKKE OMIKRON

Centralbankerne frygter ikke Omikron varianten, fokus ligger klart på inflationen. Efter et væld af møder mellem de største økonomiers centralbanker, er der et klart fokus på at den stigende inflation skal tøjles. Frygten er lige nu så stor, at flere centralbanker overvejer at stramme op i pengepolitikken. (Berlingske Business, side 10)

.\\˙ MarketWire

Jacob Asp Nissen

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

08:26 Aktier/tendens: Rockwool på vej med regnskab - våbenhvile kan presse Mærsk
08:12 Høreapparatkoncernen WSA's omsætning vokser fortsat - men væksten bliver mindre næste år
07:52 Høreapparatkoncernen WSA's omsætning vokser fortsat - men væksten bliver mindre næste år
07:24 Obligationer/tendens: Stribevis af amerikanske nøgletal kan skubbe til renterne
07:15 Råvarer: Oliepriserne er stabile mens fokus er på våbenhvile mellem Israel og Hizbollah
06:39 Asien: Trumps toldtrusler trækker røde spor
06:35 Mærsks asiatiske konkurrenter falder onsdag efter aftale om våbenhvile
06:34 Amerikansk centralbank har ikke travlt med at sænke renten viser referat
06:34 NKT får indledt dækning af Oddo BHF med neutral anvefaling
06:34 Ennogie kæmper med renter, inflation og manglende ordrer - har reduceret medarbejderstaben
06:32 Asien: Trumps toldtrusler trækker røde spor
06:32 Valuta: Stabilisering inden tsunami af økonomiske data fra USA
06:32 USA/T-bond: Ny told-snak fra Trump sendte renterne op
06:32 USA/lukning: Rekordhumør efter våbenhvile - fedmeaktier i kursplusser
06:30 Kalender med link - onsdag den 27. november
17:55 Europa/aktier: Trumps toldtrusler fik bilproducenterne presset af vejen
17:05 Tirsdagens obligationer: Uændret renteudvikling på dag med fortsat fokus på Trump
17:03 Tirsdagens aktier: Novo blandt få lyspunkter i toldbekymret C25-indeks
16:50 Chancen for stor chipfusion svinder ind: Qualcomm interesse for Intel stilner af
16:04 USA: Forbrugertilliden blev marginalt lavere end ventet