Fredagens danske avisuddrag med Danske Bank, Mærsk og Flying Tiger

Udgivet den 25-05-2018  |  kl. 06:41  |  

BØRSEN

HVIDVASKSAGER STØRRE END FØRST ANTAGET

Hvidvasksagerne, hvor Danske Bank er indblandet, er flere mia. kr. større end hidtil antaget, viser ny rapport fra det estiske bagmandspoliti. (Forside, side 6-7)

SØREN SKOU I HÅRDT ANGREB PÅ KINESISK STATSSTØTTE

Mærsks topchef, Søren Skou, er træt af unfair konkurrence med kinesiske rederier og opfordrer EU til at gå mere til kamp for mere global frihandel. (Side 8)

ANALYTIKERE SER PANDORA-POTENTIALE I KINA TRODS KURSHUG

Carnegie barberede torsdag næsen halvdelen af sit Pandora-kursmål - blandt andet grundet Kina-skuffelser. Men flere ser stadig potentiale østpå. (Side 9).

UDBRYDERE BANKER ØRSTED PÅ HAVVINDPROJEKT I USA

Dong-udbrydere fra Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) lander kæmpeordre på USA's østkyst i strategisk vigtigt marked for Ørsted. (Side 10).

USIKKERHED OM DATA TRUER FIRMAERS FORRETNINGSMODEL

Fredag træder de nye regler om persondata i kraft. Rambøll har brugt to år på at blive klar. Dårlig databeskyttelse kan true forretningsmodellen. (Side 12)

NYE BØRSSELSKABER FALDER OFTE I PRIS ET ÅR EFTER NOTERINGEN

Er Netcompany for dyr på Børsen? Friske tal viser, at nye børsselskaber ofte falder i pris efter et år. (Side 16)

RIGMAND OG PENSIONSKASSER HIVER 4,8 MIA. KR. UD AF FIH

ATP, PFA og erhvervsmanden Christian Dyvig har scoret stort på FIH Erhvervsbank, der afsætter 4,8 mia. kr. til "foreslået udbytte" i sit regnskab. (Side 20)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

FLYING TIGER KLAR TIL IGEN AT VISE TÆNDER

Detailkæden Flying Tiger og Copenhagen kæmper med faldende salg. Men den nye topchef, Mette Maix, er efter en større transformation klar til at rette virksomheden op. (Forside, side 6-7)

LANDBRUGSGIGANT FÅR REKORDRESULTAT - KAPITALFOND STÅR PÅ SPRING

DCH International skovler penge ind på produktion af grise i Rumænien og er midt i en udvidelse på 50 pct. Danske landmænd har udsigt til en regulær jackpot, hvis de aktuelle forhandlinger med kapitalfonden Polaris falder på plads. (side 8)

POLITISK STØTTE TIL REGERINGENS PLANER OM SALG AF TV 2 VAKLER

Regeringen mangler et politisk flertal for et TV 2-salg. Socialdemokratiet er bakket ud, mens regeringen skal stille hårde krav til en privat medejer, før DF vil støtte et salg. (Side 9).

LOKALBANKERNE TORDNER MOD OVERREGULERNG

De mange nye reguleringskrav gør det svært for de lokale banker at holde fokus på kunderne, lyder kritikken fra lokalbankernes formand, Claus E. Petersen. (Side 10-11)

NETCOMPANY-BOSS LOVER AT FORTSÆTTE VÆKSTRIDT

Netcompany går på børsen og lover at fortsætte det vilde vækstridt, som selskabet indtil videre har leveret. Der er masser af plads til vækst i Danmark, og så kommer udlandet oveni, siger direktør André Rogaczewski. (Side 10-11)

NYE EU-DATAREGLER: NU ER DET ALVOR - MEN RAMMER MILLIONBØDERNE PÅ MANDAG?

En hidsig slutspurt op til skæringsdatoen den 25. maj har ikke ændret på, at de fleste danske virksomheder endnu ikke lever op til de nye, strammere regler om databeskyttelse. Men det bliver ikke en voldsom overgang. (Side 12-13)

BERLINGSKE BUSINESS

FORENKLING SKAL GENNEMTVINGE BILLIGERE BOLIGLÅN

Efter sønderlemmende kritik af konkurrencen på realkreditlån i en rapport fra Konkurrencestyrelsen i fjor kommer regeringen i dag med sit udspil til at forbedre situationen. Mere enkle og overskuelige oplysninger og sammenligning af lånetilbud skal øge konkurrencen og derved sænke priserne. (Forside, side 4-5)

MÆRSK-TOPCHEF I HÅRDT ANGREB PÅ KINA: "EU ER VIGTIGERE END NOGENSINDE FØR"

Mærsks Søren Skou langede på Danske Rederiers årsdag ud efter de kinesiske myndigheder og hyldede det europæiske samarbejde. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) advarer mod retorikken vendt mod frihandel. (Side 3)

USA GÅR PÅ JAGT EFTER KRYPTOVALUTA-SNYDERE

Det amerikanske justitsministerium vil ifølge flere medier indlede en efterforskning af, om der er blevet manipuleret med priserne på bitcoin og andre kryptovalutaer. (Side 6)

ØRSTED VINDER KÆMPE KONKURRENCESAG MED POTENTIEL MILLIARDERSTATNING

Energiselskabet Ørsted har vundet en sag mod konkurrencemyndighederne i den enorme Elsam-sag. I horisonten truede et søgsmål på over otte mia. kr., men det synes nu længere væk. (Side 8)

TRUMP HOLDER STADIG KRUDTET TØRT TIL EN HANDELSKRIG MED KINA

Kineserne skal importere mere fra USA, er de to lande blevet enige om i et forsøg på at undgå en handelskrig. Men den hensigtserklæring vil ikke ændre meget på det milliardstore underskud, amerikanerne har i deres samhandel med Kina, fremhæver økonomer. (Side 12)

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Seneste nyheder