Fredagens danske avisuddrag med KMD, det forgangne og det nye år

Udgivet den 28-12-2018  |  kl. 07:19  |  

BØRSEN

OPKØB AF DANSK IT-SELSKAB SKAL UDVIDE JAPANSK EJER GLOBALT

Opkøbet af det danske it-selskab KMD skal skyde gang i selskabets nye japanske ejers, NEC Corporations, globale offensiv med KMD's it-systemer som centralpunkt, når offentlige forvaltninger rundt om i verden skal digitaliseres. (side 6)

KARSTEN DYBVAD ORIENTEREDE IKKE CBS-BESTYRELSE OM ENDT DANSKE BANK-SAMARBEJDE

Danske Banks formand, Karsten Dybvad, der før var bestyrelsesformand for CBS, inddrog ikke resten af skolens bestyrelse, da den stoppede samarbejdet med Danske Bank oven på hvidvasksagen, fremgår det af referat. (side 8)

NYE OG SVÆRE CSR-KRAV SKABER OMSÆTNING HOS KONSULENTHUSE

Nye krav til selskabers samfundsansvar (CSR) skaber omsætning hos konsulenthuse, hvor mange selskaber må henvende sig for at leve op til de tilspidsede krav. (side 10)

DANSKE FINTECH-SELSKABER HAR HAFT ET REKORDÅR

Det forgangne år har været et rekordår for danske fintech-selskaber med en tredobling af selskaber, der beskæftiger sig med fintech, på to og et halvt år til 230 samt rekordstore investeringer og stor udenlandsk interesse for etablering i Danmark. (side 12)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

JAPANSKE EJERE FÅR STØRRE MILLIONKRAV MED I FORBINDELSE MED OPKØB

Japanske NEC overtager med opkøbet af KMD det danske selskabs udeståender med blandt andet ATP, Skat og FTF på et større millionbeløb, som KMD har pådraget sig efter en række kuldsejlede it-projekter. (side 3)

DANSK SOMMER LAGDE EN DÆMPER PÅ SALG AF CHARTERREJSER

Den danske charterbranche ventede et lovende år efter 2017's skuffende sommer. I stedet lagde varmen en dæmper på rejselysten, og titusindvis af rejser måtte sælges med store rabatter. (side 4)

NY REGERINGSAFTALE SKAL SIKRE BOOM AF MILLIARDFONDE

En ny aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet og Radikale Venstre skal gøre det mere attraktivt for fonde at dele ud af deres milliarder. Fremover skal det derfor blandt andet være skattefrit at oprette nye fonde. (side 6)

BERLINGSKE BUSINESS

DANSK IT-SELSKAB SOLGT TIL JAPANSK TEKNOLOGIKONCERN

Det danske it-selskab KMD blev torsdag solgt for 8 mia. kr. til den japanske teknologikoncern NEC, som med opkøbet vil satse på et indtog på det europæiske marked. (side 3)

TRUSLER FRA NÆR OG FJERN KAN TRUE OPSVING I 2019

Den danske økonomis opsving ventes at fortsætte i 2018. Opsvinget trues dog blandt andet af den globale økonomiske situation, mens Dansk Industri kalder på øget eksport. (side 4)

/ritzau/FINANS

Morten Frederik Heltoft

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Markant dansk islæt i top og bund i neutralt marked
17:08 Mandagens aktier: Indekshop satte turbo på Mærsk i et marked som var kommet bagud
17:00 Mandagens obligationer: Små udsving omkring status quo før vigtige nøgletal
16:56 Wegovy-forsyningsvækst kan føre til opjustering for Novo spår Bank of America
16:43 Flügger lander omsætning over prognoseintervallet
16:23 Flere synspunkter giver bedre debat mener Federal Reserves næstformand
15:59 Grønlandsbanken melder om tilfredsstillende start på 2024
15:51 USA/åbning: Indleder endnu en plusdag med Gamestop i eksplosiv stigning
15:43 Meme-aktien Gamestop i udbrud på "Roaring Kittys" tilbagevenden til de sociale medier
15:24 Mærsk kan blive hjulpet af tidlig højsæson spår Jefferies
15:10 Flere amerikanske børsnoteringer på vej spår chef fra Wall Street
14:47 Roblons direktør fratræder øjeblikkeligt efter nedskæring i direktionen
14:28 Tørlastindeks falder 3,0 pct. til 2066 point
14:22 Unibrew vil vokse via mere volumen og højere effektivitet: Men vi skal være realistiske siger topchef
14:12 Meme-aktien Gamestop i udbrud på "Roaring Kittys" tilbagevenden til de sociale medier
13:58 USA/tendens: Fortsætter fremgang med sigtet indstillet på onsdagens nøgletal
13:18 Valuta: Dollar holder stand frem mod vigtige nøgletal for inflationen
12:52 Europa/aktier: Markant dansk islæt i næsten neutralt marked
12:28 Ugens vigtigste data lander på onsdag: Markedet afventer amerikansk inflationsgyser
12:01 Obligationer/middag: Stabil rente frem mod ugens vigtige prisdata fra USA