Fredagens internationale avisuddrag med Boeing, Facebook og Shell

Udgivet den 22-12-2017  |  kl. 07:53  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

ALPHABET: ERIC SCHMIDT TRÆDER TILBAGE EFTER 17 ÅR I BESTYRELSEN

Eric Schmidt træder tilbage fra sin stilling som bestyrelsesmedlem i Googles moderselskab, Alphabet, efter 17 år til januar. Alphabet oplyser, at Eric Schmidt vil få en position som teknisk rådgiver, og han vil derved stadig deltage i bestyrelsesmøder. (ERIC SCHMIDT STEPS DOWN AS ALPHABET CHAIRMAN)

BOEING VIL OPKØBE BRASILIANSKE EMBRAER

Verdens største flyproducent, Boeing, er i forhandlinger med verdens tredjestørste producent af passagerfly, det brasilianske firma Embraer, om et mulig opkøb. Hvis handlen bliver godkendt, er det Boeings største handel siden selskabet opkøbet McDonnell Douglas i 1997 for 13 mia. dollar (ca. 82,7 mia. kr.). (BOEING IN DEAL TALKS WITH BRAZIL'S EMBRAER)

FACEBOOK OG UNIVERSAL INDGÅR MANGEÅRIG LICENSAFTALE

Facebook og Universal Music Group har indgået en mangeårig licensaftale, som skal give Facebook mulighed for at uploade sange og musikvideoer til sin tjeneste. (FACEBOOK AND UNIVERSAL STRIKE MUSIC LICENSING DEAL)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

SHELL SKAL SÆLGE ELEKTRICITET OG GAS I STORBRITANNIEN

Shell skal sælge elektricitet og gas direkte til de britiske husholdninger, efter at selskabet har opkøbt en af landets største energileverandører First Utility. (SHELL TO SUPPLY ENERGY TO UK HOUSEHOLDS AFTER TAKEOVER OF FIRST UTILITY)

TUSINDER AF BRITISKE ARBEJDSPLADSER ER REDDET I TOYS R US

Flere tusinde britiske arbejdspladser i selskabet Toys R Us er blevet reddet, efter at selskabets kreditorer godkendte selskabets omstruktureringsplan, der blandt andet indholder lukningen af mindst 26 underskudsgivende butikker og en reducering af størrelsen på andre butikker i landet. (THOUSANDS OF UK TOUS R US JOBS SAVED AFTER DEAL WITH PENSIONS BODY)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK):

BRITISKE SMÅ- OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER ER MERE POSITIVE OVER FOR DEN ØKONOMISKE FREMTID

Ifølge et nyt studie fra Lloyds Bank viser Storbritanniens små- og mellemstore virksomheder en forsigtig optimisme over for den økonomiske fremtid, efter at den seneste konjunkturnedgang har vist tegn på, at den muligvis ikke vil have en langsigtet effekt. (BUSINESS OPTIMISM ON THE RISE AS HOPES OF GROWTH RE-EMERGE)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):

BREXIT: UDLØSNINGEN AF ARTIKEL 50 KAN VÆRE UGYLDIG

Den britiske regering hives i retten af aktivister, der påstår, at regeringen aldrig tog den konstitutionelle beslutning om at forlade EU-samarbejdet efter brexit-afstemningen, og derfor er udløsningen af Artikel 50 ugyldig. Retssagen kan bremse de igangværende forhandlinger mellem Storbritannien og EU. (BREXIT: GOVERNMENT FACING HIGH COURT CHALLENGE OVER LEGALITY OF ARTICLE 50)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE):

VÆRDIEN AF BITCOIN STYRTDYKKEDE OVER NATTEN

Bitcoin-kursen styrtdykkede natten til fredag, men genvandt efterfølgende dele af faldet. Kursen faldt med omkring 15 pct. eller cirka 2000 dollar (ca. 12.565 kr.) til 13.000 dollar, men steg derefter til 14.100 dollar. (BITCOIN RASADE MED 2000 DOLLAR)

/ritzau/FINANS

Mariannne Kromann Hellesen

Seneste nyheder

11:03 OECD skruer lidt op for forventninger til verdensøkonomien
10:17 SAP undersøges af USA's justitsministerium for prisaftale
09:55 Sverige sænker renten
09:46 Nationalbanken ser mild fremgang i den danske økonomi - advarer mod lempelse
09:31 Roblons formand vil takke af efter 11 år: Søger ikke genvalg ved næste generalforsamling
09:22 Aktier/åbning: Bavarian topper efter trecifret millionordre med Mærsk i hælene
08:51 Obligationer/åbning: Ro på renten inden taltung ugeafslutning
08:07 Aktier/tendens: Novo i fokus efter Fruergaards høring i ventet rød start
07:58 Novos topchef værdsatte høring: Sanders vil holde Fruergaard op på sit løfte
07:16 Råvarer: Oliepriserne falder på aftagende begejstring for kinesisk stimuluspakke
06:56 Obligationer/tendens: Rolig dag i vente før hektisk ugeafslutning
06:49 Asien: Kinesere forlænger stimulusdreven optur
06:39 Mærsks asiatiske konkurrenter klarer sig fint i onsdagens handel
06:34 Kinesisk centralbank sænker renten på mellemfristede lån
06:34 Vestas-direktør: Sikring af europæiske havmølleprojekter kræver bedre elnet
06:34 Novonesis' kursmål hæves med 8 pct. til 475 kr. hos Redburn
06:34 Sydbank: Mange spørgsmål om rabatter for Novos medicin understreger kompliceret system
06:34 Sydbank: Trepartsforhandlinger om Novos priser kan ikke ændre noget med et trylleslag
06:34 Novo-topchef: Det er ikke vores intention at nogen skal betale listepris
06:34 Novos Fruergaard står ikke alene med kritik af mellemmænd: Demokratisk senator bakker op