Fredagens internationale avisuddrag med ECB, Buffett og Putin

Udgivet den 14-11-2014  |  kl. 08:19  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

TWITTER OBLIGATIONER FÅR JUNK RATING AF S&P

Mikroblog-mediet Twitters obligationer har fået junk-ratingen BB af ratingbureauet Standard & Poor's blot en dag efter, at selskabets ledelse har forsøgt at gøre kur til investorerne med en ny strategi for virksomheden, der vil tidoble omsætningen i selskabet inden 2024. (TWITTER GIVEN JUNK BOND RATING BY S&P)

ALIBABA VIL REJSE 8 MIA. FRA FØRSTE OBLIGATIONSSALG

E-handelsvirksomheden Alibaba agter at rejse 8 mia. dollar, eller ca. 48 mia. kr., i sin allerførste obligationsudstedelse. Dermed vil virksomheden udnytte de nuværende lave låneomkostninger til at refinansiere blot to måneder efter sin børsnotering. (ALIBABA SEEKS $8BN FROM MAIDEN BOND SALE)

VIRGIN AMERICA FÅR SUCCESFULD BØRSNOTERING TRODS MODVIND

Virgin America, den amerikansk baserede del af milliardæren Richard Bransons Virgin-imperie, er blevet noteret på Nasdaq-børsen, trods modvind fra styrtet i Virgin Galactic for to uger siden. (VIRGIN AMERICA GETS IPO OFF THE GROUND)

MILLIARDÆREN BUFFETT KØBER DURACELL-KANINEN FOR 4,7 MIA. DOLLAR

Milliardæren og investoren Warren Buffett køber gennem Berkshire Hathaway batteribrandet Duracell fra Procter & Gamble. Duracell, kendt for at markedsføre sig med Duracell-kaninen, blev i sidste måned sat til salg, da Procter & Gamble ønsker at fokusere på en mindre portefølje af brands. (WARREN BUFFET POWERS UP $4.7BN DURACELL DEAL)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

HASBRO OG DREAMWORKS' AKTIER GÅR HVER SIN VEJ TRODS KØBSFORHANDLINGER

Det verdensomspændende legetøjsfirma Hasbro har måtte se deres aktier falde mere end 4 pct., efter at selskabet for nylig annoncerede sin intention om opkøb af DreamWorks. Modsat er animationsstudiet DreamWorks' aktier steget mere end 14 pct. efter, det blev annonceret. (HASBRO, DREAMWORKS SHARES TAKE DIVERGENT PATHS ON NEWS OF TALKS)

O.W. BUNKERS AMERIKANSKE UNDERSELSKABER ANSØGER OM KONKURSBESKYTTELSE

Det krakkede, danske olieselskabs tre amerikanske afdelinger, O.W. Bunker Holding North America, O.W. Bunker North America og O.W. Bunker USA, har begæret om konkursbeskyttelse under Chapter 11 i USA. Dette beskytter firmaerne mod deres kreditorer, bl.a. NuStar Energy, Tesoro Marine Services og Phillips 66. (O.W. BUNKER'S U.S. UNITS FILE FOR BANKRUPTCY PROTECTION)

ECB FORUDSER FORTSAT LAV INFLATION I EUROZONEN

Man forventer, at inflationen vil forblive lavere end tidligere antaget og langt under ECB's målsætning. Estimatet fra sidste kvartals rapport var været 0,7 pct., mens det nu er nede på 0,5 pct. For det kommende år forventer ECB 1 pct. og 1,4 pct. for 2016, hvilket er langt fra centralbankens mål om lige under 2 pct. på den mellemlange bane. (EUROZONE INFLATION TO REMAIN LOW, ECB SURVEY SHOWS)

TØJKÆDEN AMERICAN EAGLE RYKKER TIL EUROPA

Firmaet, der kæmper på hjemmemarkedet, har besluttet at åbne tre afdelinger i London i et forsøg på at puste nyt liv i forretningen. Dette vil være de første butikker, som American Eagle selv bestyrer i Europa, og langt fra de sidste, da det selv udtaler, at det ser dette som en langt større mulighed på sigt. (AMERICAN EAGLE OUTFITTERS EXPANDS INTO EUROPE)

SVENSKE ERICSSON PÅTÆNKER FYRINGSRUNDE SOM LED I SPARINGSPLAN

Mobilnetværksselskabet planlægger at spare omkring 9 mia. svenske kr. ved blandt andet at fyre ansatte. Ved udgangen af sidste år var 114.000 ansat. Andre tiltag omfatter strømlining af produktporteføljen og forsyningskæden. (SWEDEN'S ERICSSON PLANS JOBS CUTS)

THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):

BRANSON TJENER 85 MIO. PUND PÅ BØRSNOTERING AF VIRGIN MONEY

Efter at banken Virgin Money blev børsnoteret, valgte selskabets ejer og den kendte milliardær Richard Branson at sælge 15 pct. af sin ejerandel. (VIRGIN MONEY FLOAT YIELDS £85M FOR RICHARD BRANSON)

BRITISK STORBANK FYRER 1250 ANSATTE I FORSIKRINGSGREN

Den britiske bank Lloyds Banking Group omstrukturerer sin forsikringsafdeling i forbindelse med bankens spareplan. Siden 2008 har 45.000 mistet deres job hos Lloyds, og nu vil ydeligere 1250 i forsikringsgrenen kunnen se frem til det samme. (LLOYDS TO CUT 1,250 JOBS IN INSURANCE)

CAMERON VIL SÆTTE JUNCKER I FORLEGENHED

I forbindelse med det kommende G20 topmøde agter Storbritannien premierminister, David Cameron, at pointere skattely som højt på dagsordenen, hvilket vil kunne tolkes som angreb på EU kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. (CAMERON SET TO EMBARRASS JUNCKER BY PUSHING TAX AVOIDANCE AT G20 SUMMIT)

THE TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)

PUTIN HAMSTRER GULD SOM FORBEREDELSE TIL ØKONOMISK KRIG

Rusland udnytter de lave guldpriser til at fylde sine reserver som forberedelse til en langvarig økonomisk krig med Vesten. Den russiske centralbank har de sidste tre måneder øget sine guldreserver med 55 ton, langt mere end nogen andre lande. Dette ses som et forsøg på at sikre den ellers svage russiske rubel. (PUTIN STOCKPILES GOLD AS RUSSIA PREPARES FOR ECONOMIC WAR)

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

12:42 Lundbeck-topchef er positivt overrasket over pipelinen - opkøb kun én af flere muligheder
12:20 Europæiske forsvarsaktier gør comeback - Morgan Stanley ser genopbygning af lagre på vej
11:49 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod amerikansk rentemøde
11:30 Aktier/middag: Novo i modgang på amerikanske prisforhandlinger i rødt C25
11:20 Bavarian i stor aftale med Gavi: Skal levere 500.000 mpox-vacciner til Afrika
11:17 Danske Bank indgår forlig med franske myndigheder i hvidvasksagen
11:02 Ørsted indgår aftale med Equinor om kreditter for CO2-fjernelse
10:23 Danske høreapparataktier får sænket kursmål hos fransk finanshus
10:16 DSV får løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
09:21 Sampo-aktien handles nu også i København
09:19 Danske storbanker enige om aftenens rentegyser i USA: Markedet har for høje forventninger
09:11 Aktier/åbning: Novo trækker C25 ned efter udsigt til prisforhandlinger for topsællert
08:55 DSV før løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
08:46 Danske høreapparataktier får sænke kurasmål hos fransk finanshus
08:37 Obligationer/åbning: Renterne kører sidelæns - al opmærksomhed er på Federal Reserve
08:24 Aktier/tendens: Novo styrer mod kursfald i ventet negativ åbning
08:08 Nordex får tysk mølleordre på 68 megawatt
07:08 Råvarer: Oliepriser stabiliseres efter to dage med stigninger op til rentemelding i USA
07:03 Obligationer/tendens: Stilhed før stormen - markedet træder vande frem til rentemelding
06:44 Asien: Tokyo vender rundt mens amerikansk rentebeslutning afventes