Fredagens internationale avisuddrag med Kina og Shell

Udgivet den 08-01-2016  |  kl. 07:37  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

OLIESELSKABER REJSER MINDRE KAPITAL

Olieprisens kraftige nedtur har fået store konsekvenser for selskaber, der beskæftiger sig med efterforskning og produktion af olie. Deres kapitalrejsning i anden halvdel af 2015 udgjorde 3,3 mia. dollar mod 14,6 mia. dollar i første halvår, skriver Dealogic. (OIL PRICE PLUNGE CURBS CAPITAL RAISING)

TWITTER FORSVARER SIG MOD TYRKISK PROPAGANDA-BØDE

Twitter forsøger at afværge en bøde for såkaldt "terroristpropaganda" ved de tyrkiske domstole. Bøden svarer til omtrent 50.000 dollar og er knyttet til Tweets vedrørende Kurdistans Arbejderparti (PKK), som Tyrkiet anser for en terroristorganisation. (TWITTER SUES OVER 'TERRORIST PROPAGANDA' FINE IN TURKEY)

SHELL PÅ VEJ MOD GODKENDELSE AF BG-KØB

Royal Dutch Shell ser ud til at få investorernes opbakning til købet af rivalen BG Group for 36 mia. pund, mere end 360 mia. kr. Dermed ser opkøbet ud til at blive en realitet trods olieprisens fald, der har skabt panderynker hos Shell-aktionærerne. (ROYAL DUTCH SHELL SET TO SECURE INVESTOR APPROVAL FOR BG TAKEOVER)

ENDNU EN KINESISK MILLIARDÆR FORSVINDER

Grundlæggeren af Metersbonwe, der er blandt Kinas mest kendte fashion-brands, er forsvundet. Zhou Chengjian er blot den seneste i en række af kinesiske forretnings- og finansfolk, der er forsvundet - muligvis som en del af landets kampagne mod korruption. (ANOTHER CHINESE BILLIONAIRE GOES MISSING)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

OLIE- OG MINESELSKABER SKÆRER DYBERE

Olie- og mineselskaber er under fornyet pres for at skære i omkostningerne og udbyttebetalingen efter en forværring af nedturen på råvaremarkederne. Glencore og Anglo American har blandt andet skåret i udbyttebetalingen. (COMMODITIES ROUT FORCES RESOURCE FIRMS TO CUT FURTHER)

TYSKLAND RAMT SÆRLIGT HÅRDT AF KINA-NEDTUR

Tysklands ledende DAX-indeks er faldet mere end 7 pct. i 2016 og dermed er fremgangen for hele 2015 visket ud. Tyskland er i særlig høj grad eksponeret over for Kina. (GERMAN STOCK MARKET HURT MORE THAN OTHERS BY CHINA'S SWOON)

30 DOLLAR PER TØNDE OLIE KAN BLIVE EN REALITET

En oliepris på mindre end 30 dollar per tønde ser ud til at blive mere og mere realistisk. Bekymring for Kinas økonomi og et muligt overudbud af olie får flere og flere analytikere til at spå yderligere fald i prisen. (OIL COULD SINK BELOW $30 A BARREL)

SIKRE HAVNE YDER IKKE LÆNGERE SAMME BESKYTTELSE

Sikre havne som statsobligationer, guld og olie, der tidligere har været investorernes sikre havne, tilbyder ikke længere den samme beskyttelse som tidligere. (HAVEN ASSETS LOSE LUSTER AS REFUGE FROM MARKET TURMOIL)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM):

SAMSUNGS INDTJENINGSVÆKST BREMSES

Samsungs foreløbige regnskabstal for 2015 indikerer en opbremsning i væksten i driftsindtjeningen, der ventes at vokse 15 pct. i fjerde kvartal mod 80 pct. i tredje kvartal. (SAMSUNG'S OPERATING PROFIT RISES 15%, A SHARP SLOWDOWN)

THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):

SAUDI-ARABIEN OVERVEJER BØRSNOTERING AF LANDETS OLIESELSKAB

Saudi-Arabien overvejer en børsnotering af landets olieselskabet, Aramco. Aramco er verdens største energiselskab og sandsynligvis det meste værdifulde selskab i verden. Værdien af Aramco ser ud til at overstige 685 mia. pund, svarende til mere end 6855 mia. kr. (SAUDI ARABIA CONSIDERS IPO FOR NATIONAL OIL GROUP, ARAMCO)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK):

KAPITALFLUGT PRESSER KINA I RETNING AF DEVALUERING

Kina brugte mindst 120 mia. dollar i valutareserver i december i forsøget på at forsvare landets yuan, et klart tegn på, at landets kapitalflugt er vokset til en problematisk størrelse. (CAPITAL FLIGHT PUSHES CHINA ON THE BRINK OF DEVALUATION)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)

APPLE-AKTIEN DYKKER PÅ IPHONE-BEKYMRING

Apple-aktien faldt under 100 dollar for første gang siden oktober 2014 på grund af bekymring for, at salget af iPhones har toppet. Bekymringen er udløst af rygter om en opbremsning i produktionen af iPhones. (APPLE SHARES DROP BELOW $100 OVER FEARS IPHONE 6S SALES HAVE PEAKED)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)

VOLVO CARS SÆTTER REKORD

Efter 89 år lykkedes det i 2015 for Volvo Cars at sælge mere end en halv million biler. Salget af biler voksede med 8 pct. i forhold til 2014. (FÖRSÄLJNINGSREKORD FÖR VOLVO CARS)

DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO):

STATOIL-DIREKTØR FREDER UDBYTTEBETALINGEN

På trods af den meget lave oliepris vil Statoil ikke skære i udbyttebetalingen. Sådan lød beskeden fra direktøren Eldar Sætre, der også gerne ser, at nye projekter er overskudsgivende ved en oliepris på langt under 50 dollar. (FREDER UYBTTET)

ECUADOR VIL SÆNKE OPEC-PRODUKTION

Ecuador, der er medlem af OPEC, vil have organisationen til at sænke produktionen af olie. Landets olieminister, Carlos Pareja, siger, at den lave oliepris har fået alvorlige følger for landets økonomi. (OPEC-MEDLEM KRÆVER PRODUKSJONSKUTT)

/ritzau/FINANS

Niels Fibæk-Jensen, +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

11:06 Eurozonens producentpriser steg 0,5 pct. fra juli til august
11:03 Prisen på containerfragt falder igen midt i havnestrejke
09:09 Aktier/åbning: Lille Novo-comeback ikke nok til at løfte C25
09:05 Amerikanske servicetal giver temperaturmåling før vigtige jobtal
09:00 Lundbeck indleder studie med kandidat mod sjælden øjensygdom
08:58 Kinesiske ejendomsaktiers vilde optur stoppede brat torsdag
08:55 Britisk Ørsted-konkurrent udskyder start af 1,2 gigawatt stort havvindmølleprojekt
08:48 Obligationer/åbning: Renterne holder niveau efter onsdagens store stigning
08:34 Tescos opjustering drevet af rabatter og vundme markedsandele
08:26 Aktier/tendens: DSV tager igen fokus med løftet kursmål - rød start for C25 i sigte
08:10 SEB ser nu ti kr. mindre kurspotentiale i Spar Nord
08:06 Biden lægger pres på containerrederier midt i strejke: Genstart forhandlinger
08:02 Råvarer: Oliepriserne stiger på udsigt til større krig i Mellemøsten
07:40 Pund svækket eftercentralbank åbner døren for aggressive rentenedsættelser
07:29 Obligationer/tendens: Rentestigninger ses holde ved frem mod vigtige job- og servicedata
07:19 Nordnet når milepæl med 500.000 danske investorerer
06:56 Asiatiske rederi-aktier går i begge retninger mens amerikansk havnestejke fortsætter
06:34 Japansk økonomisk aktivitet fortsat på retur i september
06:34 DSV's kursmål hæves næsten 20 pct. af ABG
06:34 Asien: Kinesiske aktier taber flyvehøjde midt i fejringsuge - Japan taber på yen-svækkelse