Mobileye indikeres 9 pct. højere efter Intel afviser salg af aktieandel

Udgivet den 19-09-2024  |  kl. 13:57  |  

Mobileye Global stiger 9,0 pct. til 12,61 dollar i det amerikanske formarked, efter at storaktionæren Intel oplyser, at der i øjeblikket ikke er planer om at frasælge en majoritetsandel i softwareproducenten.

- Vi tror på fremtiden for autonom kørselsteknologi og på Mobileyes unikke rolle som førende inden for udvikling og implementering af avancerede førerassistentsystemer, skriver Intel i en meddelelse torsdag.

Afvisningen kommer, efter rygter i starten af september om udforskning af et salg af en del af de 88 pct. af Mobileye, som Intel ejer.

Mobileyes aktie er imidlertid faldet med godt 70 pct. i år til en markedsværdi på 9,4 mia. dollar.

Koncernen er på vej mod sit tredje underskudsår i træk, da det lider under, at bilproducenterne har skåret ned på grund af overudbud efter pandemien. På den baggrund nedjusterede selskabet også så sent som i august.

Sidste år solgte Intel også aktier i Mobileye for 1,5 mia. dollar.

Selskabet blev børsnoteret i 2022 i 21 dollar og er sidenhen altså faldet med 40 pct. til 12,62 dollar. Aktien toppede i februar 2023 i 47,02 dollar.

Intel-aktien indikeres 2,1 pct. højere i 21,21 dollar i torsdagens formarked, hvilket er på linje med fremgangen for Nasdaq-futuren.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:57 Europa/lukning: Amerikansk rentenedsættelse gav aktieoptur - tysk indeks sendt i rekord
17:50 Finansminister Yellen ser Feds rentenedsættelse som et positivt tegn
17:11 Torsdagens aktier: NKT endte i rekord efter amerikansk rentenedsættelse sendte indeks op
17:04 Torsdagens obligationer: Amerikansk rentenedsættelse gav skvulp og status quo i Danmark
16:53 Tysk ejendomsselskab på himmelflugt efter forbedret aftale fra moderselskab
15:58 Bavarians koppe- og mpoxvaccine bliver godkendt af EMA til unge
15:53 USA/åbning: Indeks sendes i rekord efter stor rentelettelse løfter risikolyst
15:51 Rentenedsættelser giver udsigt til øget potentiale for S&P 500-indekset spår BMO
15:44 Rockwools finansdirektør sælger aktier for 1,8 mio. kr.
15:08 Tyskland vil foretrække en børsnotering af forsyningsselskabet Uniper
14:54 Svenske SEB's finansdirektør træder tilbage
14:35 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker positivt
14:33 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
14:27 USA/tendens: Amerikanere byder op til aktiefest efter bekymringer er ryddet af vejen
14:12 Factset går grøn dag i møde efter opløftende regnskab
13:57 Mobileye indikeres 9 pct. højere efter Intel afviser salg af aktieandel
13:33 Europa/aktier: Amerikansk rentelettelse giver aktieoptur og sender tysk indeks i rekord
13:30 Bank of England holder som ventet renten i ro - pundet når højeste niveau i over to år
13:02 ALK ser stort potentiale i markedet for peanutallergi
11:46 Obligationer/middag: Let stigende rente efter stor amerikansk rentelettelse