Fredagens obligationer: Amerikanske boligtal sendte renten retur

Udgivet den 16-08-2024  |  kl. 17:00  |  

Renten på det danske obligationsmarked var formiddagen igennem faldet støt, men med offentliggørelsen af svagere end ventede tal for det amerikanske boligmarked tikkede de op igen til nær gårsdagens lukkeniveau.

Større var bevægelsen dog heller ikke, og renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation lukkede i 2,23 pct. - 1 enkelt basispoint lavere end torsdag.

Handlerne havde fredag til at fordøje de seneste dages amerikanske nøgletal, der alt i alt var opmuntrende læsning.

Onsdag landede en betryggende inflationsrapport fra USA, og torsdagens detailsalg steg mere end ventet, og bekræftede investorerne i, at den amerikanske økonomi ikke er på vej mod recession. Til gengæld mindskede det også troen på antallet af rentenedsættelser i år.

Fredagens tal for det amerikanske boligbyggeri var dog en mindre streg i regningen, da der i juli blev bygget færre nye boliger end vente, mens antallet af byggetilladelser også faldt.

Det påbegyndte boligbyggeri faldt til 1.238.000 enheder fra 1.329.000 i måneden før. Her var der ventet 1.333.000 enheder af analytikerne ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg.

Antallet af byggetilladelser faldt til 1.396.000 enheder fra 1.454.000 i juni. Her var konsensus blandt analytikerne ifølge Bloomberg 1.425.000 tilladelser.

Senere på eftermiddagen kom der dog gode tal for forbrugertillidsindekset fra University of Michigan, der steg til 67,8 i august fra 66,4 måneden før. Økonomerne havde ventet en stigning til 66,9 ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

17:00 Onsdagens obligationer: Rentefald på menuen før og efter amerikanske inflationstal
16:58 Præsidentdebat sender krypto, fængsler, sundhedsforsikring ned og solenergi op
16:56 Præsidentdebat sender krypto, fængler, sundhedsforsikring ned og solenergi op
16:22 Novo/DNB: Bivirkningsprofil for vægttabshåb lover godt for amylin-analoger
15:54 Analytikere vurderer at DSV hæver buddet på tyske DB Schenker
15:49 USA/åbning: Blandet start med rygstød til teknologiaktierne
15:04 Fastholdt amerikansk kerneinflation peger i retning af lille rentesænkning spår Sydbank
14:55 Baltic Dry-indekset falder 0,9 pct. til 1941 point
14:36 USA/tendens: Rød start i vente efter inflationsskuffelse og præsidentdebat
13:31 Chefanalytiker: Mistillid og faldende efterspørgsel skyld i laveste oliepris i tre år
13:06 Handlerne justerer porteføljen efter præsidentdebat: Ned med krypto og op med solenergi
13:04 Novos vægttabshåb har kendte bivirkninger som kvalme, opkast og forstoppelse
12:58 Rædselsuge fortsætter for fransk spilproducent - analytikere nedgraderer på stribe
12:49 Storbritannien vil udbyde nye havarealer til 20-30 gigawatt vindenergi inden 2030
12:42 Europa/aktier: Grønt pust efter tv-debat skubber Vestas og Ørsted i europæisk top
12:27 Commerzbank rygtes åben for samtaler om sammenlægning med Unicredit
12:01 Demant/Citi: Sænker kursmål til 315 kr. fra 340 kr.
12:01 Trustpilot leverer sorte tal på bundlinjen og stiger massivt
11:57 Aktier/middag: Vestas og Ørsted topper grønt C25 efter nattens tv-debat
11:31 Trump Media står til drøj start på handelsdagen efter præsidentdebat