Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger

Udgivet den 19-04-2024  |  kl. 17:04  |  

Det blev en omskiftelig dag på det danske obligationsmarked fredag, som startede med rentefald efter bekymringer for en eskalering af krisen i Mellemøsten - men siden endte med renteplusser.

Bekymringerne fra dagens begyndelse var udløst af meldinger om et israelsk angreb mod Iran. Siden blev omfanget af operationen imidlertid nedtonet, hvilket gav lettelse hos investorerne.

Hvad, der trods alt kunne ligne en afdæmpet gengældelsesaktion på sidste weekends iranske angreb mod Israel, fik dermed vendt billedet rundt - og genskabt risikoappetitten.

Udover stigninger i renten gav det også anledning til en positiv vending på aktiemarkedet, ligesom initiale olieprisstigninger blev afløst af fald.

På det danske obligationsmarked endte renten på den tiårige statsobligation 2 basispoint højere i 2,55 pct. I den tidlige handel fredag var renten på papiret ellers nede at vende i 2,47 pct., da der fortsat var stor uklarhed om omfanget af det israelske angreb - og reaktionen fra Iran.

Set over hele ugen blev det til en stigning i renten på papiret på 18 basispoint fra 2,37 pct.

I den kommende uge vil finansdeltagerne forsat holde øje med udviklingen i forholdet mellem Israel og Iran.

På nøgletalsfronten vil der særligt komme fokus på torsdagens amerikanske tal for bruttonationalprodukt, BNP, og fredagens inflationsopgørelse, PCE Core, som er den amerikanske centralbanks foretrukne mål for kerneinflationen.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

10:09 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
09:46 Pandoras brandmomentum bag "superstærkt" første kvartal siger Jyske Bank
09:45 Aktier/åbning: Solid GN stignning kan ikke matche fald i Novo og Mærsk
09:20 Ørsted direktør ser første kvartal som vigtigt skridt videre mod nye strategi
09:06 Obligationer/åbning: Fald i internationale renter smitter af i Danmark
09:04 Spar Nord blev hevet op af klart højere renteindtægter i første kvartal
09:03 Alm. Brands forsikringsdrift og grønne markeder trak opjustering i vådt kvartal
09:00 Mærsk-analytiker ser tydelig effekt efter uro i Det Røde Hav
08:52 Pandora sprænger analytkernes forventninger - og opjusterer
08:44 Vestas OVERBLIK Q1: Starter året med lav aktivitet og røde tal på bundlinjen
08:40 Diamanter er en piges - og Pandoras - bedste ven
08:38 Novos supersællert trak resultaterne over konsensus i første kvartal
08:37 Ørsted med mindre overskud end ventet - men havvind overraskede positivt
08:27 Mærsk tjener flere penge end ventet efter uro i Det Røde Hav
08:25 Pandoras topchef skruer op for forventningerne til 2024
08:20 GN/CEO: Stærkt momentum fra 2023 fortsætter for Hearing
08:20 Aktier/tendens: Regnskabsstormen raser i orkantempo med Novo og Mærsk i front
08:17 Stærkt investeringsresultat og præmiejusteringer bidrager til vækst hos Alm. Brand
08:16 Sydbank-analytiker om Novo-regnskab: Overordnet fint men Wegovy skuffer
08:15 Vestas/CEO: Fortsætter med at forbedre underliggende resultater