Fredagens obligationer: Ugen bød på rentehop trods stor rentenedsættelse i USA

Udgivet den 20-09-2024  |  kl. 17:08  |  

Små rentestigninger fik tag i det danske obligationsmarked fredag, hvor investorerne måtte grave dybt for at finde inspiration at handle på.

Nøgletalskalenderen i USA var tom, og onsdagens rentenedsættelse i USA med løfter om yderligere gradvise sænkningerne i den kommende tid er efterhånden fordøjet.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation lukkede i 2,13 pct. - en stigning på 2 basispoint fra torsdag.

I løbet af ugen er den tiårige danske rente dermed steget 4 basispoint.

Og generelt har den amerikanske centralbanks rentebeslutning om at skære 50 basispoint af renten faktisk presset de lange renter i vejret, konstaterer Nordea.

- Det sker, fordi en aggressiv lempelse af pengepolitikken i USA alt andet lige øger sandsynligheden for, at inflationen og den økonomiske vækst bliver højere på lidt længere sigt. Samtidig fortsætter centralbankerne med at nedbringe deres store balancer, så der dermed er flere statsobligationer, der skal aftages af de private investorer, konstaterer chefanalytiker Jan Størup Nielsen i et notat.

Herhjemme viste nøgletal fra Danmarks Statistik en stigning i antallet af lønmodtagere på 1800 i juli.

Fra vor sydlige nabo, Tyskland, viste producentpriserne et fald i august på 0,8 pct. sammenlignet med samme måned sidste år, mens de steg med 0,2 pct. i forhold til juli.

Og endelig faldt andelen af skeptikere blandt de europæiske forbrugere i en måling af forbrugertilliden. Den er dog stadig negativ med 12,9 i september mod ventet minus 13,2 ifølge Bloomberg og minus 13,4 i august.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

07:05 Taiwansk chipproducent fortsætter med at sælge for mere end ventet
06:54 Obligationer/tendens: Ro på renterne igen og fokus på amerikansk detailsalg
06:35 Bank of Japan vil sandsynligvis øge renten hvis Donald Trump ikke ryster udsigterne
06:34 Mærsks konkurrenter i Asien oplever kursfald torsdag
06:32 Asien: Investorerne følge fodsporerne fra Wall Street og giver små stigninger
06:32 Valuta: Dollarstyrkelse overskygges af forventninger om japansk renteforhøjelse
06:32 USA/T-bond: Renter dykkede efter mildere inflationstal
06:32 USA/lukning: Aktier i vejret efter inflationstal - med Magnificent Seven i front
06:30 Kalender med link - torsdag den 16. januar
17:51 Europa/lukning: Inflationsnyt sendte aktierne op med britisk byggeaktie i top
17:16 Onsdagens obligationer: Stort rentefald i kølvandet på bløde amerikanske inflationstal
17:10 Onsdagens aktier: Vestas og Ørsted toppede grønt C25 efter positivt inflationsnyt fra USA
16:28 USA vil begrænse nikotin i cigaretter - tobakaktier dykker
15:56 Torm får skåret kursmål
15:43 USA/åbning: Bankaktier fører an i flyvende start efter opløftende inflationsnyt
14:49 Kerneinflation aftager i USA: Økonom kalder det godt nyt for rentemarkedet
14:32 Citigroup leverer også en bedre end ventet indtægtsudvikling
14:23 USA/tendens: Bankregnskaber og inflationsnyt tager fokus inden ventet grøn åbning
14:02 Opec ser stabil vækst i olieefterspørgslen i 2026
13:17 Wells Fargo stiger i formarkedet efter bedre renteindtægter end ventet