Frivilligt overtagelsestilbud

Udgivet den 07-11-2018  |  kl. 15:14  |  

Vi har d.d. modtaget følgende meddelelse fra MEDF Holding A/S:

MEDF Holding A/S, der er 100% ejet af den erhvervsdrivende fond, Mads Eg Damgaards Familiefond, har i dag via nystiftet datterselskab, Selskabet af 5. november 2018 A/S, indgået aftale med SmallCap Danmark A/S (SCD) om overtagelse af SCDs samlede aktiepost på 19% B-aktier i egetæpper A/S for kr. 220 per aktie.

MEDF Holding A/S ejer i forvejen en kontrollerende ejerandel i egetæpper A/S i form af samtlige A-aktier og en større post B-aktier, svarende til 38,6% af aktiekapitalen og 71,3% af stemmerne i egetæpper A/S. Efter transaktionens gennemførelse øges ejerandelen til 57,6% af aktiekapitalen og 80,2% af stemmerne.

Den almennyttige fond, Egefonden, der ligesom familiefonden blev stiftet af Mads Eg Damgaard, ejer ligeledes en B-aktiepost i egetæpper A/S, svarende til 29,1% af aktiekapitalen og 13,7 % af stemmerne. Samlet vil de to fonde herefter eje 86,8% af aktierne med en samlet stemmevægt på 93,8%.

I konsekvens heraf vil Selskabet af 5. november 2018 A/S snarest fremsætte et frivilligt købstilbud, rettet mod de tilbageværende aktionærer med tilsammen 13,2% B-aktier i egetæpper A/S. Disse vil derved få mulighed for også at sælge deres aktier i egetæpper A/S for kr. 220 per aktie, forud for iværksættelsen af en afnoteringsproces.

Med venlig hilsen
egetæpper a/s
 
 
Ebbe Malte Iversen
Bestyrelsesformand

Kontaktperson vedr. denne meddelelse:
Bestyrelsesformand i MEDF Holding A/S, Jørgen Kjær Jacobsen

Mobil 40 53 11 66

Vedhæftet fil

Pressemeddelelse 07.11.2018

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk