FT: Carlsberg vil købe Carling eller Stella Artois fra Interbrew
Carlsbergs engelske datterselskab Carlsberg-Tetley vil tirsdag meddele den britiske regering, at bryggeriet ønsker at købe lagermærket Carling - eller retten til at producere Stella Artois i Storbritannien - i et forsøg på at løse striden omkring Interbrews overtagelse af Bass Brewers, skriver Financial Times (FT).
De britiske konkurrencemyndigheder, Office of Fair Trading, er ikke meget for at give grønt lys for, at Interbrew kan købe Bass Brewers. En overraskende dom i sidste måned erklærede dog i sidste måned, at handelen er ok, hvis det fusionerede selskab sælger områder fra.
Konkurrencemyndighederne har ønsket kommentarer fra interesserede parter, og ifølge avisen vil Carlsberg i dag indgive sine. Det danske bryggeri er "vild efter" at øge sin markedsandel i Storbritannien. Men for at få de britiske rettigheder til Stella, skal Carlsberg-Tetley være parat til at købe hele Interbrew-selskabet Whitbread.
Interbrew, der producerer Stella Artois, vil ved fusionen få kontrol over mærkerne Carling, Tennent's, Caffrey's, Bass og Worthington.