Gallup sætter målestandarden på det svenske Internet

Udgivet den 09-10-2001  |  kl. 14:56  |  

Gallups system til målinger af trafik på Internettet, Gallup RedMeasure, er blevet valgt som det nye officielle målesystem i Sverige. I samarbejde med Webbarometern har Gallup udviklet Website Index Sverige, fremgik det tirsdag af en pressemeddelelse. Dermed får hele Skandinavien sammenlignelige data på Internetrafik og fuld gennemsigtighed på Internettet.

Det er de store svenske Internetmedier, Aftonbladet, Dagens Industri, Dagens Nyheter, Expressen, Göteborgposten, Sydsvenska Dagbladet, Scandinavia Online & Spray/Lycos, der har besluttet at Gallup RedMeasure skal udgøre målestandarden på det svenske Internet. Valget af det nye fælles målesystem kom efter en spændende slutfase, hvor de svenske aktører også havde mulighed for at vælge mellem tilbud fra ACNielsen NetRatings, Sifo/Research International og Jupiter/MMXIs Relevant Knowledge.

Dagbladsforeningen (TU), Internetforeningen (Bitos), Annoncørforeningen, Annoncesælgerne og Mediabureauerne samledes tidligere på året i gruppen Komiteen for Internetannoncering - KIA, med et formål: At definere en samlet målestandard for det svenske Internetmarked - én fælles referenceramme.

Gallup indgik samarbejde med den svenske virksomhed Webbarometern AB og udviklede rapporteringsplatformen Website Index Sverige. Indexet består af browsermålingen, Gallup RedMeasure, og en CATI/CAWI-baseret undersøgelse fra Webbarometern. Dermed kombineres en state of the art totaltælling med brugerprofiler og målgruppedata.

For Gallup kommer afgørelsen som en naturlig forlængelse af det arbejde, som har ført til Gallup RedMeasures store gennemslagskraft i Norge og Danmark.

- Det er positivt for både danske og norske websites, at broderfolket nu også arbejder med det samme målesystem, som man har gjort i Norge siden årsskiftet og Danmark i de sidste 2½ år. Arbejdet med at få Gallup Redmeasure gjort til målestandarden har været en lang proces, som har stået på i mere end 6 måneder. Det er derfor utroligt positivt, at dette arbejde nu endelig bærer frugt. Men det rigtige arbejde begynder jo først nu. Der er mange svenske Internetmedier, som skal introduceres til systemet i løbet af de næste måneder", siger underdirektør i Gallup, Thomas Schnoor.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

14:44 Amerikanske inflation tager overraskende hop: Renter stiger - aktier falder
14:33 Amerikansk inflation steg uventet i januar
14:04 USA/tendens: Investorerne træder vande inden inflationsnyt
13:20 Europa/aktier: Bryggerigigant topper roligt Stoxx 600 inden inflationsnyt fra USA
12:55 Biogen falder på skuffende prognose
12:00 Obligationer/middag: Små rentestigninger frem mod inflationstal fra USA
11:42 Vestas får mere end halveret kursmål
11:41 Aktier/middag: Bryggeriaktierne topper afmålt C25 efter opløftende meldinger fra Holland
11:36 Unibrew får trimmet kursmålet men fastholdt købsanbefalingen hos Nordea
10:44 Britiske byggefirmaer stiger efter positive meldinger fra en af de store aktører
10:02 Morgan Stanley ser kortsigtet usikkerhed for Novo-aktien
09:38 Storebrand leverer vækst - men skuffer analytikerne på flere parametre
09:22 Råvarer: Oliepriserne udbygger fald efter meldinger om lagerophobning i USA
09:18 Aktier/åbning: Carlsberg og Unibrew til tops efter stærke meldinger fra Heineken
09:14 Lundbeck får tildelt hastebehandling af middel mod MSA i USA
09:10 Heineken sælger flere øl og tror på mere vækst - aktien flyver op med 13 pct.
09:09 Zealand Pharma får genoptaget dækning af Morgan Stanley med anbefalingen "ligevægt"
09:04 NNIT-aktie brager ned efter ændrede forventninger og salgsanbefaling
08:54 Ørsted får sænket anbefalingen af Bank of America: Ser omkostninger ved ny plan
08:49 Obligationer/åbning: Rolig åbning før inflation og Powell tager fokus