Gaspriserne vender og stiger efter kolde dage - men lagrene er godt fyldte
De europæiske naturgaspriser stiger igen torsdag, efter at europæerne har været igennem nogle kolde dage og har udsigt til flere af slagsen, inden temperaturerne igen ventes at stige flere steder i næste uge.
Der er dog fortsat godt fyldt op på lagrene rundt omkring, hvor eksempelvis det tyske gaslager fortsat er meget tæt på fyldt, rapporterer Bloomberg News.
Samtidig peger optionshandlen på, at Europa vil komme fint igennem vinteren med de tilgængelige forsyninger, skriver nyhedsbureauet.
Og det kan i sidste ende være med til at holde priserne nede.
Torsdag ligger den hollandske TTF-future på naturgas 3,3 pct. højere i 41,20 euro per megawatt-time (MWh).
Det følger dog efter fire handelsdage på stribe med faldende priser fra et niveau på over 46,50 euro mer MWh.
I oktober var prisen oppe at vende over 55 euro per MWh - det højeste niveau siden starten af året, hvor vinteren fortsat var i fuld gang - efter at der opstod forsyningsafbrydelser i Mellemøsten, hvor krigen mellem Israel og Hamas har skabt forstyrrelser.
Ifølge Bloombergs analyse af optionsmarkedet, er der grund til at optimisme i forhold til denne vinter, fordi volatiliteten er faldende, og fordi handlerne nu betaler en lavere præmie for optioner, der vil gavnes af prisstigninger frem for fald.
Dermed er spekulationerne i prisstigninger grundet udbudsmangel altså aftaget, skriver nyhedsbureauet.
.\\˙ MarketWire
Tags: Natural Resources❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›