Genmabs kursmål sættes ned af amerikanske TD Cowen efter regnskab
Genmab har fået sænket kursmålet til 1806 kr. fra 2000 kr. hos det amerikanske børshus TD Cowen.
Det viser data fra Bloomberg News.
Samtidig gentages anbefaling "hold".
Genmab offentliggjorde onsdag efter børslukning sit regnskab for tredje kvartal, der bød på et løft af det nedre spænd af indtjeningsforventningerne som følge af et forventet større bidrag fra salget af kræftmidlet Darzalex.
Tredje kvartal var til den skuffende side set på top- og bundlinjen. Til gengæld slog driftsindtjeningen konsensus blandt analytikerne.
Genmab steg onsdag 0,4 pct. til 1523,50 kr. før offentliggørelsen af regnskabet. I USA faldt selskabets sekundære notering med 1,9 pct. til 22,33 dollar.
.\\˙ MarketWire