Gert Lopdrup Pedersen ny mand i Hadsten Banks bestyrelse

Udgivet den 29-05-2006  |  kl. 14:09  |  

Hadsten Banks repræsentantskab valgte i lørdags gårdejer Gert Lopdrup Pedersen ind i bankens bestyrelse, fremgår det af en børsmeddelelse.

Gert Lopdrup Pedersen afløser økonomidirektør Anders Balle.

Bestyrelsen har efterfølgende konstitueret sig med godsejer Rasmus Juhl Rasmussen som formand og murermester Jørn Sørensen som næstformand.

Bankens bestyrelse består herefter af følgende, valgt af repræsentantskabet:
Godsejer Rasmus Juhl Rasmussen – formand
Murermester Jørn Sørensen – næstformand
Boghandler Esben Hammer
Gårdejer Gert Lopdrup Pedersen

Valgt af medarbejderne:
Afdelingssouschef Per Enevoldsen
Fuldmægtig Preben Hansen

Godsejer Rasmus Juhl Rasmussen og murermester Jørn Sørensen valgtes ligeledes som henholdsvis formand og næstformand for repræsentantskabet.

Udgivet af: NPinvestordk