Glencore og Tesla i forhandlinger om lang kobolt-kontrakt - citat

Udgivet den 15-01-2020  |  kl. 14:19  |  

Råvareselskabet Glencore er i forhandlinger om en langsigtet kontrakt om at levere kobolt til Teslas nye fabrik i Shanghai.

Det skriver Bloomberg News på baggrund af kilder med indblik i sagen.

Bloomberg News skriver, at en sådan aftale vil hjælpe elbilproducenten med at undgå at ende i forsyningsknaphed og samtidig markere en stor sejr for Glencore efter en hård periode for selskabets kobolt-forretning.

En talsmand for Glencore har afvist at kommentere historien, mens repræsentanter for Tesla endnu ikke er vendt tilbage på forespørgslen om en kommentar.

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder