GN sænker vækstprognosen for 2024
GN har i tredje kvartal oplevet en svagere markedsudvikling på sine forretningsområder Enterprise og Gaming.
Det har fået selskabet til at sænke sine forventninger til den organiske vækst i 2024, oplyses det i en meddelelse efter markedets lukning onsdag.
Der ventes nu en organisk vækst på 1-2 pct. mod tidligere 2-6 pct. Forventningen til driftsmarginen, EBITA, på 12-13 pct. fastholdes.
GN har til gengæld skruet op for sine forventninger til de frie pengestrømme, der i 2024 nu ventes på mere end 1100 mio kr. fra tidligere over 900 mio. kr.
Pengestrømmene er understøttet af, at GN har "styrket sin indtjeningskraft og generering af pengestrømme".
HÅRDT PRESSET AKTIE
Nedjusteringen er næppe kærkommen for investorerne i GN, der i længere tid har måttet konstatere, at aktiekursen stort set udelukkende er gået nedad.
Aktien er suverænt den mest shortede blandt de børsnoterede danske aktier. I alt 10,07 pct. af aktierne er shortet.
Når investorer shorter en aktie, er det med en forventning om, at aktien vil falde yderligere.
Siden GN-aktiens top for i år i 224,20 kr. er den faldet over 41 pct.
Onsdag - før nedjusteringen - faldt aktien 2,2 pct. til 131,35 kr.
.\\˙ MarketWire
Tags: Profit warning❯ Shares❯