GN Store Nord - WDH / Sonova-aktier bliver smidt i handel

Udgivet den 17-01-2013  |  kl. 08:52  |  

Den schweiziske høreapparatproducent Sonova får ekstra opmærksomhed, efter at storaktionæren Andy Rihs vil reducere sin andel i selskabet over de kommende 6-12 måneder til omegnen af 6,0 pct. fra den nuværende ejerandel på 7,6 pct. Sonova producerer høreapparater og er konkurrent GN Store Nord og William Demant.

Andy Rihs overtog tilbage i 1966 selskabet sammen med sin bror efter deres afdøde far, og han har både siddet som adm. direktør for Sonova samt siddet i selskabets bestyrelse i en længere periode.

Andy Rihs oplyser i en meddelelse, at kapitalen fra aktiesalget, som beregnet ud fra gårsdagens lukkekurs svarer til omtrent 113 mio. sfr., skal benyttes til en række andre investeringer. Andy Rihs er stadig overbevist omkring høreapparatproducents lovende fremtid, forlyder det i meddelelsen.

Udgivet af: Aktiefokus