GN/ABG: Anbefaling sænkes til "sælg" - kursmål skæres knap 30 pct.

Udgivet den 26-11-2018  |  kl. 11:53  |  

ABG Sundal Collier har kigget GN-aktien efter i sømmene, og det har resulteret i, at anbefalingen af aktien er blevet sænket med hele to hak - til "sælg" fra "køb".

Analytiker Ole Henrik Bang-Andreasen har i samme ombæring skåret knap 30 pct. af kursmålet, så det nu lyder på 225 kr. mod tidligere 320 kr.

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

GN-aktien ligger mandag kort før klokken 12.00 nederst i det danske eliteindeks, C25, med et fald på 5,3 pct. til 238,60 kr.

Også branchefællen William Demant Holding er at finde i bunden med et fald på 1,4 pct. til 195,30 kr.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Downgrade❯  Research❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder