GN/CFO: Storfusion mellem rivaler giver os muligheder

Udgivet den 27-02-2019  |  kl. 09:37  |  
Arkiv: Foto

Sammenlægningen af privatejede danske Widex og kapitalfondsejede Sivantos giver muligheder for de andre aktører på høreapparatmarkedet - herunder også GN Hearing.

Sådan lyder vurderingen fra Marcus Desimoni, der er finansdirektør hos GN-koncernen og gennem en længere periode har fungeret som midlertidig topchef for GN Hearing, indtil den nye administrerende direktør, Jakob Gudbrand, er helt på plads.

- Det er godt for industrien med sådan en fusion. Det giver også os muligheder, fordi to selskaber, der fusionerer, fokuserer på at få den sammenlægning til at fungere. Det giver muligheder på kundesiden og medarbejdersiden, fordi det også skaber usikkerhed i organisationen hos dem, siger Marcus Desimoni til Ritzau Finans.

Han peger i øvrigt på, at GN Hearing selv også gerne vil se på muligheder for yderligere konsolidering i form af mindre opkøb. Der er dog ikke noget konkret på bordet lige nu.

- Vi observerer altid markedet for muligheder i både Hearing og Audio, lyder det korte svar fra Marcus Desimoni.

GN Hearing forsøgte i slutningen af 2014 at overtage det daværende Siemens Audiology. Det endte dog med, at det danske selskab ikke kunne matche prisen fra den svenske kapitalfond EQT, som i stedet løb med opkøbet.

Siden blev Siemens Audiology til Sivantos, og i maj sidste år annoncerede selskabet i fællesskab med Widex, at de to selskaber agtede at fusionere.

I midten af februar godkendte EU-Kommissionen sammenlægningen efter et lidt underligt forløb, hvor de to parter i første omgang trak deres fælles ansøgning tilbage, men senere genindsendte en ny version i januar i år.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Director❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,61%
 
19/08/19

 
6,24%
 
19/08/19

 
4,58%
 
19/08/19

 
2,20%
 
19/08/19

 
0,89%
 
19/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder