Gode besparelser: Køb sommerhus i de kolde måneder

Udgivet den 14-12-2018  |  kl. 06:00  |  
Sommerhus (Foto: Boligsiden.dk)

Foto: Boligsiden.dk

Når solen skinner, græsset er grønt og stranden kalder, er det nemt at drømme sig væk i tanker om sommerhuskøb. Omvendt trækker de mørke sommerhusområder i mindre grad, når temperaturen nærmer sig nulpunktet, og der generelt er mere gråvejr end grillhygge på programmet. Men er et sommerhus på ønskelisten, kan det ganske bogstaveligt godt betale sig at se sig om efter en ferieresidens i løbet af årets koldeste måneder.

En ny opgørelse fra Boligsiden.dk, baseret på sommerhushandler fra 2010 og frem til nu, viser, at priserne er 6,3 procent højere i juni, som er den dyreste måned, sammenlignet med december. Og generelt er vintermånederne de mest attraktive prismæssigt, idet også januar og februar ligger omkring fire procent under de gennemsnitlige junipriser.

"Priserne på boligmarkedet reagerer på stigninger og fald i efterspørgslen, og der er generelt mere interesse for sommerhuse i foråret og først på sommeren, hvor salget er rigtig godt. Derimod er der færre om buddet henover vinteren, og det giver mulighed for at gøre en god handel, idet forhandlingsgrundlaget i langt højere grad er i købers favør på denne tid af året," siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Længere salgstid i december

Et parameter - udover sæson - der kan få en indvirkning på prisen, er salgstiden, som er 11 procent kortere i juni og 17 procent kortere i juli i forhold til december måned.

"Salgstiden afspejler efterspørgslen, så når vi ser, at det tager betragteligt længere tid at finde en køber i særligt december og januar, betyder det også, at man som sælger må være indstillet på risikoen for at skulle give et nedslag i prisen," siger Birgit Daetz.

Er du kommet på sommerhustanker? Se hele udbuddet her.

Sæsonudsving i salgspriser på sommerhuse:

Måned Forskel i pris ift. december
Januar 1,5 %
Februar 1,4 %
Marts 2,4 %
April 5,8 %
Maj 5,2 %
Juni 6,3 %
Juli 3,5 %
August 3,9 %
September 5,0 %
Oktober 2,4 %
November 3,2 %
December 0,0 %

(Opgørelsen er baseret på salgspriser på sommerhuse siden 2010. Den procentvise forskel er opgjort med december som udgangspunkt. Måneden optræder derfor som 0,0 procent. En positiv forskel betyder, at den gennemsnitlige salgpris er højere. Kilde: Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

14:19 Novo-aktien falder i forbindelse med telekonference for analytikere
13:47 Europa/aktier: Investorer hilser Trump-sejr velkommen med aktiestigninger
12:16 USA: Grønne energiaktier dykker i formarkedet efter Trump-sejr
12:07 Trump som præsident kan betyde færre rentenedsættelse i USA på sigt vurderer strateg
11:58 Obligationer/middag: Renten sætter sig inden tale fra Lagarde og efter Trump-sejr
11:49 Vestas: Oversigt over analytikernes ændringer efter skuffende kvartalsregnskab
11:41 Pandoras regnskab overskygges af spareplan på grund af højere priser på sølv og guld
11:33 Aktier/middag: Tro på valgsejr til Trump tynger Ørsted og Vestas i næsten fladt C25
11:11 Ambu får sænket kursmål til 125 kr. fra 140 kr. af Danske Bank efter skuffende regnskab
10:40 Tesla tromler frem i formarkedet på udsigt til Trump-sejr
10:38 Novos trækhest fortsætter frem: Fruergaard ser fortsat betydelig efterspørgsel
10:31 Trump-sejr ikke kun skidt for Europa
10:26 Vestas får sænket kursmålet hos Danske Bank efter regnskabsskuffelse
10:22 Pandoras topchef varsler besparelser på grund af høje sølvpriser
10:12 Novos trækhest fortsætter frem: Fruergaard ser fortsat betydelig efterspørgsel
09:58 Aktieanalysechef: Højdramatisk udvikling for Ørsted og Vestas efter præsidentvalg
09:53 Rockwool køber grund i UK til opførelse af ny fabrik
09:44 Pandoras topchef varsler besparelser på grund af høje sølvpriser
09:32 Aktier/åbning: Svag rød åbning med store fald til Ørsted og Vestas og plus til Novo
09:20 Zealand Pharma ser kun små bivirkninger ved fedmekandidat