Goldman Sachs venter dollar/mark på 1,45 DM om 12 måneder
Det amerikanske finanshus Goldman Sachs venter i sin seneste prognose, at dollaren vil stige til 1,77 DM på 1-månedsbasis, men falde helt tilbage til 1,45 DM på 12 måneders sigt.
Stigningen til 1,77 vil ske, da finanshuset venter, at USA vil hæve renten med mere end, hvad der er inddiskonteret. De venter, at Federal Reserve vil hæve den korte rente på 25 basispoints ved næste møde og med yderligere 100 basispoints over de næste 12-18 måneder i respons på en fortsat stærk økonomisk vækst.
Goldman Sachs forklarer ikke, hvorfor de venter et fald i dollar/mark over de næste 12 måneder, men det skyldes tydeligvis en stigning i D-marken. Den tyske valuta prognosticeres således at ville stige til 1020 L fra 999 L, til 384 kr fra 381 kr og til 3,39 FFr fra 3,37 FFr på 12 måneders sigt.
Den ventede stigning i D-marken er sandsynligvis en afspejling af en ventet stigning i de tyske renter over de næste 12 måneder (se tidligere artikel).
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›