Gow overtager planmæssigt for Kappmeier som sportsdirektør i AaB A/S

Udgivet den 10-07-2024  |  kl. 15:13  |  

NASDAQ Copenhagen A/S

Børsmeddelelse nr. 2024/21

Aalborg, 10. juli 2024


Som varslet 10. juni i børsmeddelelse 2024/07 overtager James Gow sportsdirektør-posten i AaB fra Ole Jan Kappmeier, der netop i stedet er indtrådt i bestyrelsen i AaB A/S.

Ole Jan Kappmeiers indtræden i bestyrelsen er sket i forbindelse med en ekstraordinær generalforsamling, hvor Sports Strategy Excellence 22 (SSE 22) som ny hovedaktionær har fået yderligere to pladser i bestyrelsen.

Skiftet som sportsdirektør sker med øjeblikkelig virkning. Dermed er James Gow også fra dags dato indtrådt i direktionen i stedet for Ole Jan Kappmeier, og AaB's direktion udgøres således af administerende direktør Michael Tuxen Boll og James Gow.

Ole Jan Kappmeier vil via sin bestyrelsespost fortsat være en del af det allerede eksisterende sportslige advisory board i AaB.

33-årige James Gow har siden 1. juni 2023 været teknisk chef i AaB.
Tidligere arbejdede Gow i 13 år i Liverpool FC i forskellige roller - primært med fokus på talentudvikling. I Liverpool FC var han træner og analytiker for henholdsvis klubbens akademi og førstehold, teknisk direktør for LFC's internationale akademi i Kina og senere akademidirektør for Liverpool FC's internationale akademi i New South Wales, Australien, fra 2016 til 2020. Siden da har han også været teknisk direktør for Al Jazira Sports Clubs akademi i Abu Dhabi.

James Gow har sideløbende med sin rolle som teknisk chef i AaB netop færdiggjort sin UEFA Pro-licens-uddannelse, hvilket er den højeste trænerlicens i europæisk fodbold.

AaB's sportslige ledelse vil fremover bestå af sportsdirektør James Gow, scouting- og rekrutteringschef Julius Nagel, akademichef Mathias Krogh og Head of Performance Pierre Gillo.

Venlig hilsen
Aalborg Boldspilklub A/S
Jan Peters
Bestyrelsesformand


\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:39 DFDS-topchef: Finansiel præstation i Ekol-handel blandt årsagerne til aflyst køb
09:25 Aktier/åbning: Lidt højere marked med flotte plusser til GN, Novonesis og Genmab
09:14 Novonesis overrasker med oppræcisering i stærkt tredje kvartal
09:08 Ambus kursmål skåret til 130 kr. efter regnskab hos Redburn
09:06 Obligationer/åbning: Stort set uændret rente på dag med rentemøder
09:02 DFDS' Torben Carlsen ser først økonomisk afmatning i Europa vende i 2025
08:58 Torm fortsætter vækst og betaler udbytte - men lavere fragtpriser giver nedjustering
08:45 Vestas får sænket anbefaling af Bank of America efter Trump-sejr og regnskab
08:31 GN-topchef: Vi når formentlig ikke vending til positivt marked i Enterprise i år
08:31 Aktier/tendens: Ny stime af regnskaber - opjustering fra Novonesis, Genmab, men GN sænker
08:23 Gubra vender driftsindtjeningen til plus i tredje kvartal drevet af fedme
07:49 DFDS' fragtmængder og passagerantal hjulpet af rutetilgang
07:45 Korr: Obligationer/tendens: Udsigt til uændret åbning på dag med rentemøder
07:37 Genmabs lukning i USA indikerer positiv åbning
07:35 Zealand Pharma OVERBLIK Q3: Opmuntrende pipeline overskygger underskud
07:27 Obligationer/tendens: Udsigt til uændret åbning på dag med rentemøder
07:07 Genmabs kursmål sættes ned af amerikanske TD Cowen efter regnskab
07:05 Ørsteds kursmål sænkes hos HSBC efter regnskab og Trump-sejr
06:49 Pandora får løftet kursmålet hos JPMorgan efter regnskab
06:46 Råvarer: Oliepris dykker let på udsigt til Trump i Det Hvide Hus