GP Børs: Værdiskabende aftale for Københavns Lufthavne

Udgivet den 10-06-2005  |  kl. 16:00  |  

Københavns Lufthavne har indgået en aftale om at overtage to lufthavne i Bulgarien på en 35-årig koncessionsaftale og i den forbindelse vurderer Børsmæglerselskabet GP Børs, at det var som ventet, men at der formentlig er tale om en attraktiv investering for aktionærerne.

- Aftalen er kendetegnet ved, at Københavns Lufthavne ikke her og nu skal betale kapitalværdien af lufthavnene, men til gengæld skal aflevere en stor del (30 pct.) af den årlige omsætning i lufthavnene som koncessionsafgift. Vi kan ikke ud af de offentliggjorte oplysninger vurdere den konkrete aftale, men har generelt stor tillid til, at selskabet kun indgår internationale aftaler, som er værdiskabende for aktionærerne, skriver GP Børs.

Gp Børs skriver endvidere, at aftalen ikke vil påvirke selskabets opkøb af egne aktier, som tidligst vil blive sat i gang til oktober/november, når der er afklaring over salget af Budapest Lufthavn.

Aftalen giver ikke GP Børs anledning til at ændre sit syn på aktien, hvorfor Hold-anbefalingen fastholdes med kurstarget på 1.350.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder