Grækenland/Nordea: Nyvalg skaber uro - men ingen større krise

Udgivet den 21-08-2015  |  kl. 07:18  |  

Det kommer til at skabe røre i vandene, efter at Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, torsdag meddelte, at han træder tilbage og samtidig beder grækerne gå til stemmeurnerne og give hans regering et nyt mandat ved et nyvalg.

Sådan lyder vurderingen fra Nordeas seniorstrateg, Tine Choi, der dog ikke venter, at beslutningen vil være starten på en ny, større krise.

- Alexis Tsipras' opsigelse kommer, fordi han ikke har været i stand til at gennemføre den politik (gældsaftale, reformprogram etc.) han blev valgt på i januar.

- Tsipras håber på, at vælgerne vil tilgive ham, fordi der ikke var anden udvej end at sige ja til kreditorernes krav, hvis grækerne skulle forblive i eurozonen og få en ny gældsaftale. Han anmoder derfor om at få et nyt mandat, hvor de nye realiteter vil blive fundamentet for en ny regering, skriver Tine Choi i en kommentar.

Ifølge seniorstrategen kommer opsigelsen ikke kun, fordi premierministeren ikke har leveret, hvad han gik til valg på, men også fordi Syriza er totalt splittede.

- Ved den seneste afstemning om gældspakken stemte en tredjedel af medlemmerne i regeringspartiet imod aftalen, og i det lys giver det god mening at få rystet posen, så det nye Syriza hold, der vil komme, bakker op om ledelsen, vurderer Tine Choi.

Valget kommer formentlig til at finde sted 20. september. Men da det er mindre end 12 måneder siden det sidste valg, så siger den græske forfatning, at det største oppositionsparti skal have tre dage til at forme en ny regering, før et valg kan udskrives forklarer seniorstrategen fra Nordea.

- Befolkningen bakker stadig op om Tsipras, og selv om det vil skabe ny uro i Grækenland, så vurderer vi ikke, at vi er på vej mod et flertal, der vil trække Grækenland ud af den netop aftalte redningspakke. Vi forventer derfor også, at der bliver tale om lidt mere uro og usikkerhed, men at det ikke er starten på en ny, større krise, lyder det fra Tine Choi.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Grækenland❯ 

Seneste nyheder

12:00 Obligationer/middag: Små rentestigninger frem mod inflationstal fra USA
11:42 Vestas får mere end halveret kursmål
11:41 Aktier/middag: Bryggeriaktierne topper afmålt C25 efter opløftende meldinger fra Holland
11:36 Unibrew får trimmet kursmålet men fastholdt købsanbefalingen hos Nordea
10:44 Britiske byggefirmaer stiger efter positive meldinger fra en af de store aktører
10:02 Morgan Stanley ser kortsigtet usikkerhed for Novo-aktien
09:38 Storebrand leverer vækst - men skuffer analytikerne på flere parametre
09:22 Råvarer: Oliepriserne udbygger fald efter meldinger om lagerophobning i USA
09:18 Aktier/åbning: Carlsberg og Unibrew til tops efter stærke meldinger fra Heineken
09:14 Lundbeck får tildelt hastebehandling af middel mod MSA i USA
09:10 Heineken sælger flere øl og tror på mere vækst - aktien flyver op med 13 pct.
09:09 Zealand Pharma får genoptaget dækning af Morgan Stanley med anbefalingen "ligevægt"
09:04 NNIT-aktie brager ned efter ændrede forventninger og salgsanbefaling
08:54 Ørsted får sænket anbefalingen af Bank of America: Ser omkostninger ved ny plan
08:49 Obligationer/åbning: Rolig åbning før inflation og Powell tager fokus
08:20 Ørsted/BofA: Sænker anbefaling til "neutral" fra "køb"
08:00 Aktier/tendens: Grøn åbning i vente men skuffende prognose kan ramme NNIT
07:55 Prisen på aluminium dykker for anden dag i streg efter Trumps toldplaner
07:29 Heineken sælger flere øl og tror på mere vækst
07:26 Siemens Energy slog forventningerne i første kvartal - Gamesa fortsat tabsgivende