Grønlandsbanken ser mulig påvirkning fra eskaleret grønlandsk interesse i 2025

Udgivet den 03-03-2025  |  kl. 15:52  |  
Arkiv: Foto

Interessen for Grønland er steget massivt i 2025, og det kan meget vel påvirke Grønlandsbanken i årets løb. På nuværende tidspunkt er det dog svært for banken præcis at vurdere omfanget.

Det fremgår af årsrapporten for 2024, hvor banken giver tal for det seneste år og bekræfter forventningerne til det igangværende.

- Den massive opmærksomhed omkring Grønland, som er eskaleret primo 2025, kan på både kort og længere sigt påvirke den økonomiske udvikling og rammebetingelserne i Grønland. Grønlandsbanken har dog ikke grundlag for at vurdere, at det på kort sigt i 2025 vil have en væsentlig betydning, hvorfor det er de i denne rapport beskrevne forhold - makroøkonomiske og lokale forhold - der i al væsentlighed forventes at påvirke bankens virke, skriver banken i sit regnskab.

Dermed venter Grønlandsbanken at kunne levere et resultat før skat på 150-185 mio. kr. i 2025, hvilket er på linje med de forventninger, som selskabet første gang løftede sløret for i december sidste år.

Interessen er skærpet, efter at USA's præsident, Donald Trump, allerede inden sin tiltræden udtrykte ønske om at købe Grønland. Det er blevet modtaget med blandende følelser - og har ikke mindst sat ild til debatten om det grønlandske rigsfællesskab med Danmark. På den korte bane bliver det grønlandske valg afgørende, når det afholdes 11. marts.

SER FALDENDE RENTER

I det netop overståede 2024 har Grønlandsbanken leveret et resultat før skat på 245,7 mio. kr., som er en lille fremgang fra 244,6 mio. kr.

Netto rente- og gebyrindtægterne endte på 470,3 mio. kr., som var løftet fra 435,0 mio. kr. året forinden.

- 2024 startede med et relativt højt renteniveau og rentefald kom senere i 2024 end ventet. Det højere renteniveau har taget toppen af investeringslysten i det grønlandske samfund, men den grønlandske økonomi viser fortsat økonomisk robusthed. Både udviklingen i de finansielle markeder og Grønlands robusthed afspejler sig i bankens årsrapport for 2024, skriver banken i regnskabet.

Her fremgår det også, at banken tror på lavere renter i årets løb.

- Det er forventningen, at de korte renter vil falde i 2025, efterhånden som inflationen kommer under kontrol i Europa. Det er forventningen, at det igen vil reducere omkostningerne og øge investeringslysten for bankens kunder. De lavere renter vil dog have en væsentlig negativ effekt på basisindtjeningen, lyder det.

Tabel for Grønlandsbankens regnskab for 2024:

Mio. kr. Q4 2024 Q4 2023 FY 2024 FY 2023
Netto rente- og gebyrindtægter 114,4 120,0 470,3 435,0
Nedskrivninger på udlån 3,7 5,9 18,9 14,2
Resultat før skat 52,1 73,8 245,7 244,6
Resultat efter skat - - 209,0 192,4
Udbytte (kr. per aktie) - - 100 55,0

Grønlandsbankens forventninger til 2025:

Mio. kr. Ved FY 2024 11/12 2024
Resultat før skat 150-185 150-185

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

06:47 Valuta: Euro genvinder det tabte oven på London-mødet om Ukraine
06:35 Bavarian Nordic får længe ventet grønt lys i Europa for chikungunya-vaccine
06:35 Fransk Mærsk-rival med stor vækst i 2024 - gør sig klar på Trump-told
06:34 Trump sætter navn på fem kryptovalutaer til statslig reserve
06:32 Asien: Positive investorer afventer hjælpepakke fra Beijing
06:32 USA/T-bond: Svage forbrugertal fornyede troen på rentenedsættelser
06:32 USA/lukning: Slutspurt sende aktier pænt op trods bizart møde i Det Hvide Hus
06:30 Kalender med link - mandag den 3. marts
17:52 Europa/lukning: Trumps toldvarsel gav trykket fredagsstemning
17:15 Fredagens obligationer: Marginale rentefald præget af Trumps toldvarsler og inflationstal
17:14 Fredagens aktier: Teknisk fremgang til Novonesis mens Trump lagde låg på stemningen
15:46 USA/åbning: Nvidia atter under pres i let rød start
15:40 Nye inflationstal baner vej for rentenedsættelse i ECB - kan ske allerede torsdag
15:03 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 12. dag med plus
14:25 USA/tendens: Inflationstal tager fokus inden ventet grøn start
13:24 Greenmobilitys strategiskifte gav pote i 2024: Mere vækst venter i 2025
13:09 Trump er ved at miste grebet om Wall Street: Investorer vil snart håbe på indgreb
13:05 Gubra-aktien ramt af mindre fokus på succesfuld kontraktforretning vurderer Kempen
12:59 Skakos finansdirektør takker af efter knap tre år
12:58 Europa/aktier: Trumps toldvarsel giver trykket fredagsstemning