Grundfos i gavehumør i 2002
Grundfos' Jubilæumsfond har i år været i det gavmilde hjørne og uddelt 374.000 kr. til sociale projekter i Nordjylland.
Herudover er projekter med forbindelse til Nordjylland også blevet betænkt med støtte.
Blandt de projekter, som fonden, der blev skabt af Grundfos' stifter Poul Due Jensen og hans hustru Inger, har støttet, er, et landsbycenter i Rumænien.
Projektet i Rumænien samarbejder med foreningen "Hjælp til Rumæniens Børn" med hjemsted på Mors.
I alt har fonden, siden stiftelsen i 1970, uddelt 15 mio. kr. til forskellige godgørende projekter.
Grundfos er en af verdens førende pumpeproducenter og har hovedkontor i Bjerringbro. Omsætningen i 2001 var på 10,2 mia. kr. og selskabet beskæftigede sidste år knap 11.000 personer.