Håndværkerfradraget er fortid: Læs nekrologen over ordningen

Udgivet den 01-04-2022  |  kl. 06:00  |  

Bo Sandberg, skatte- og boligøkonom i Dansk Industri, fortæller om fremtidsudsigterne efter håndværkerfradraget er afskaffet per 1. april 2022.

Siden 2011 har boligejere som en del af håndværkerfradraget i Boligjobordningen kunne trække visse udgifter til håndværkerydelser fra i skat, når de har lavet ombygninger eller energiforbedringer i hjemmet. Men fra i dag er den ordning afskaffet.

Det sker som led i den finanslovsaftale, som politisk er vedtaget for 2022.

Boligsiden har i forbindelse med ændringen stillet skatteøkonom, Bo Sandberg, fra Dansk Industri et par spørgsmål om håndværkerfradraget og den forventede betydning af afskaffelsen.

Læs hans svar her:

Hvilken betydning får afskaffelsen af håndværkerfradraget for boligejerne og økonomien generelt?

Byggeriet og håndværkerbranchen skal givetvis nok klare sig udmærket uanset hvad - men for den enkelte boligejer, er det et væsentligt incitament til energirenovering, som nu falder bort. Og en række aktuelle undersøgelser og rundspørger fra blandt andet forsikringsselskaber og ejendomsmæglere peger på, at det stadig er hensynet til tegnebogen, der vægter tungest blandt boligejernes motiver for at energirenovere.

Set i den store samfundsøkonomiske sammenhæng får afskaffelsen af energirenoveringsdelen af Boligjobordningen begrænset betydning.

Ifølge Finansministeriet sparer staten 260 millioner kroner i 2022 (hvor fradraget jo stadig har været aktivt i 1. kvartal) og 370 millioner kroner årligt i 2023 og årene fremover. Det skal ses i lyset af et samlet offentligt budget på 1.273 milliarder kroner.

Hvordan vil afskaffelsen af håndværkerfradraget påvirke incitamentet til energirenoveringer i private hjem?

Isoleret set vil afskaffelsen af energirenoveringsdelen af håndværkerfradraget helt indlysende svække den grønne omstilling, hvilket det snævre flertal bag afskaffelsen af fradraget i forbindelse med finanslov 2022 (S, R, SF, EL og Kristendemokraterne), også erkendte i forbindelse med fremsættelsen af og høringen om lovforslaget.

Men selvfølgelig skal afskaffelsen ses i sammenhæng med, hvad der ellers er af puljer til at stimulere energirenovering i de private hjem – eksempelvis bygningspuljen, skrotningsordningen, afkoblingsordningen og fjernvarmepuljen.

Dertil kommer selvfølgelig også hensynet til, hvilken økonomisk virkelighed, der gælder her og nu i 2022, hvor det længe har været mangel på arbejdskraft, der har været den dominerende udfordring, men hvor inflation og energipriser i løbet af foråret 2022 har stukket hovedet frem som "top-of-the-mind".

Blandt andet for at modvirke den negative effekt ved afskaffelsen af energirenoveringsdelen af håndværkerfradraget, blev den såkaldte bygningspulje hævet til 300 millioner kroner i foråret 2022, hvilket kommer til at finansiere tusindvis af varmepumpe-installationer.

Med den nuværende inflation og galopperende energipriser får mange husejere under alle omstændigheder et incitament til at energirenovere - og så havde det jo været godt, hvis der også fortsat var en økonomisk gulerod i form af håndværkerfradraget. For det er jo lidt molboagtigt, at man afskaffer det populære og velkendte håndværkerfradrag og så skal kompensere med en myriade af forskellige andre ordninger, der skal opfylde nogenlunde samme formål.

Man kunne have håbet, det var en aprilsnar, men det er det desværre ikke.

Man fjerner en ubureaukratisk ordning, hvor man ikke skal sidde i en online- eller telefonkø eller have sit projekt godkendt først på en bestemt dato. Ved håndværkerfradraget vidste man, at man havde ret til fradraget og man kunne selv vælge, hvornår på året, man ville sætte en energirenovering i gang. Men nuvel, vi går i DI og DI Byggeri konstruktivt ind i dialogen om, hvordan de forskellige støttepuljer kan tænkes sammen og forenkles.

Hvad med beskæftigelsen? Får ændringerne nogen indflydelse her?

Afskaffelsen af håndværkerfradraget får formentlig kun beskeden betydning med et fald i beskæftigelsen på et trecifret antal årsværk, formentlig cirka 500-600 færre beskæftigede til næste år, når håndværksdelen af boligjobordningen er helt væk. Og her må man jo tilmed igen se det i sammenhæng med, hvilke andre puljer, der eventuelt bliver skruet op for i stedet.

Når betydningen for beskæftigelsen er begrænset, skyldes det især fire forhold:

  • Servicedelen af Boligjobordningen fortsætter uændret.
  • Efter at håndværkerfradraget i 2016 blev indsnævret til kun at støtte "grønne" projekter (og ikke længere fx køkken- og badeværelsesrenoveringer, indvendig maling, terrasser og vildmarksbade mv.) har beskæftigelseseffekten været mere begrænset og slet ikke det primære formål med fradraget.
  • Ved en type ordninger som denne, er der et betydeligt "dødvægtstab" hvilket betyder, at man jo i sagens natur også giver fradrag til mange opgaver, som ville have været udført alligevel.
  • I de senere år er det især manglen på arbejdskraft og muligheden for i det hele taget at kunne få en håndværker, der har været den bindende begrænsning i markedet for energirenoveringer

Omvendt er det klart, at i foråret 2022, har de stigende materiale- og energipriser samt leveranceproblemer gjort byggeriets fremtidsudsigter noget mere brogede - og hvis markedet ender med at gå mere nedad end ventet, vil et tiltag som afskaffelsen af håndværksdelen af håndværkerfradraget alt andet lige også slå hårdere igennem på bundlinjen, da der så ikke er lige så mange alternative arbejdsopgaver til at fylde det hul ud.

Hvem har benyttet sig af håndværkerfradraget hidtil?

Det seneste år, som vi har statistik for, er 2020. Og her betød corona-nedlukningerne et øget privat forbrug af energirenovering og hjemmeservice som for eksempel rengøring. Derfor steg summen af det anvendte håndværkerfradrag fra 3,1 milliarder kroner til 3,5 milliarder kroner.

Håndværkerfradraget har gennem hele sin 11-årige levetid været til konstant debat blandt politikere og økonomer, men det har vist sig at være populært blandt befolkningen. Det bliver brugt i alle dele af landet, men mest vest for Storebælt og allermest i Nordjylland, hvilket også var tilfældet i 2020.

Pensler vi det mere ud, viser tallene, at det i 2020 var 12,4 procent af de skattepligtige nordjyder, der benyttede håndværkerfradraget, imens landsgennemsnittet var 10,9 procent.

Næstmest populært var fradraget i Syddanmark, hvor 12,0 procent af de skattepligtige benyttede Boligjobordningen, som fradraget også kaldes. Og ligesom i de foregående år, var det i 2020 borgere i Region Hovedstaden, der procentvis brugte håndværkerfradraget mindst. Her blev det benyttet af 9,3 procent af de skattepligtige.

Til hvilke formål bruges håndværkerfradraget?

Fra 2016 har Boligjobordningen været opdelt i én øremærket del til håndværksopgaver og én del til serviceopgaver som for eksempel rengøring, samtidig med at håndværksdelen blev indsnævret og målrettet til grønne energiforbedringer af boligen.

Resultatet er, at servicedelen af fradraget år for år fylder mere i landskabet.

Det var også tilfældet i 2020, hvor 352.000 danskere benyttede sig af muligheden for fradraget ved servicedelen af Boligjobordningen, imens 268.000 danskere benyttede muligheden for håndværksdelen af fradraget.

Der er dog i gennemsnit flere penge involveret i de enkelte energirenoveringsopgaver end i for eksempel rengøring. Derfor udgør håndværksdelen rent økonomisk 67 procent af de indberettede fradrag mod 33 procent til serviceopgaver. For få år siden var den tilsvarende fordeling ca. 90/10 procent.

Ser man på boligkategorier, blev 91,4 procent af det samlede beløb for håndværkerfradraget i 2020 brugt på helårsboliger, imens 8,1 procent blev brugt på fritidsboliger i Danmark. De resterende 0,5 procent blev brugt på fritidsboliger i udlandet.

Som det også fremgår af Skatteministeriet, blev fradraget anvendt til følgende formål:

  • Rengøring/vinduespudsning: 14,5 procent
  • Havearbejde: 9,5 procent
  • Energibesparelser: 51,9%
  • Andre grønne håndværksydelser, (fx udvendigt malerarbejde og afmontering af brændeovne): 22,7 procent
  • Tilslutning til bredbånd: 1,2%

Hvordan anvendes fradraget andre steder?

I Danmark har håndværkerfradraget helt fra starten været kendetegnet ved en politisk kamp, nærmest fra hus til hus og fra finanslov til finanslov. Det står i skarp kontrast til i Sverige, hvor deres tilsvarende "RUT" og "ROT" skattefradrag siden 2009 ret uantastet har været en decideret hjørnesten i de skiftende regeringers økonomiske politik - og hvor man senest i 2020 rundede 17 milliarder kroner i fradrag.

I Sverige har man altså trods højkonjunktur og mangel på arbejdskraft valgt ikke blot at bevare, men også at udvide deres håndværkerfradrag.

Fakta:

  • Håndværkerfradraget er en del af Boligjobordningen som blev indført tilbage i 2011, og som foruden håndværkerfradraget også består af servicefradraget. Sidstnævnte kan fortsat benyttes efter 1. april 2022, imens danskerne fra i dag altså ikke længere kan gøre brug af håndværkerfradraget.
  • De seneste tal for anvendelsen af Boligjobordningen kan ses her hos Skatteministeriet.
  • Håndværkerfradraget har været gældende frem til 1. april 2022, og det betyder, at boligejerne i år kun kan få fradrag for håndværksarbejde, der er udført senest 31. marts og som er betalt senest 31. maj 2022.
  • Læs mere hos Skat

The post Håndværkerfradraget er fortid: Læs nekrologen over ordningen first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯