Højhastighedsbane mellem Beijing og Shanghai klar til prøvekørsler

Udgivet den 07-03-2011  |  kl. 12:17  |  

Efter knap tre års byggeri er højhastighedsbanen mellem hovedstaden Beijing og Shanghai nu klar til egentlige prøvekørsler. Prøvekørslerne sker med de CRH380-togæt, der skal sættes ind på den 1.300 km lange strækning. Med hastigheder op til 350 kilometer i timen er det meningen, at rejsetiden skal kortes ned fra de nuværende ti timer til blot fire timer.

Det skriver Ingeniøren.

I weekenden afholdt Kinas transportministerium en rundvisning, hvor Ingeniøren deltog, og hvor dele af strækningen blev vist frem. Arbejdet blev påbegyndt i april 2008, og det er meningen, at de første tog skal køre i almindelig drift hen mod slutningen af i juni i år.

Der har da også været 135.000 personer involveret i at lægge spor, installere sikringsanlæg og transformerstationer. Jernbanestrækningen er Kinas hidtil mest ambitiøse, og det er planen, at der i myldretiden skal køre tog hvert femte minut mellem de to byer, hvilket giver en samlet kapacitet på 160.000 rejsende per dag.

 

Udgivet af: NPinvestordk