Hamas' øverste leder er blevet dræbt i Teheran

Udgivet den 31-07-2024  |  kl. 06:43  |  

Hamas' øverste leder Ismail Haniyeh er blevet dræbt i Irans hovedstad, Teheran.

Sådan lyder det i en udtalelse fra den militante palæstinensiske gruppe onsdag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge udtalelsen er også en af Haniyehs livvagter blevet dræbt.

Gruppen begræder lederens død og hævder, at han blev dræbt i et "forræderisk zionistisk angreb på hans bolig i Teheran".

Ingen har endnu taget ansvar for drabet.

De nærmere omstændigheder om drabet på Haniyeh står desuden uklart.

Ismail Haniyeh var chefen for Hamas' politbureau, som er bevægelsens primære beslutningsorgan.

Han deltog tirsdag, da Irans nye præsident, Masoud Pezeshkian, blev taget i ed i landets parlament.

Ud over udtalelsen fra Hamas, har meldingen om Hamas-lederens død også lydt i iranske statsmedier og fra Irans revolutionsgarde.

- Boligen tilhørende Ismail Haniyeh, chef for det politiske kontor for den islamiske modstandsbevægelse Hamas, blev ramt i Tehran, og som resultat af denne hændelse, blev han og en af hans livvagter gjort til martyrer, lyder det ifølge AFP fra Irans Revolutionsgarde via dens nyhedskanal Sepah News.

Revolutionsgarden siger desuden, at drabet bliver efterforsket, og at "årsagen" snart vil blive offentliggjort, skriver Reuters.

/ritzau/

Ritzau

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Britiske Reckitt klarer frisag og bragede op i grønt marked
17:19 Fredagens obligationer: Renten blev holdt i ro trods dyk fra svag jobrapport i USA
17:04 Fredagens aktier: Mærsk fortsatte optur mens amerikanske jobtal viste sløj vækst før valg
15:12 Amerikanske indkøbschefer melder om vigende aktivitet i industrien
14:56 USA/åbning: Svag jobrapport giver grøn åbning i USA - Intel og Amazon stiger
14:56 DFDS dropper køb af tyrkiske Ekol og skærer stor luns af forventningerne
14:43 DFDS dropper køb af tyrkiske Ekol og skærer stor luns af forventningerne
14:33 Novos resultater i fedtlever tegner lovende vurderer Sydbank
14:10 Cheføkonom: Ringeste jobrapport i knap fire år er skidt nyt for Kamala Harris
13:55 Amerikansk jobrapport viser laveste jobvækst i tæt på fire år
13:46 USA: Jobrapport landede markant værre end forventet
13:43 USA: Renter dykker efter meget svag jobvækst i USA
12:39 USA/tendens: Spænding før jobtal og valg giver grønne futures i USA
12:21 Chevron med bedre end ventet regnskab trods skrumpende overskud
12:13 Europa/aktier: Britiske Reckitt klarer frisag og brager op i grønt marked
11:57 Obligationer/middag: Renten holdes i ro frem mod amerikanske jobdata
11:55 Exxon kompenserede for faldende oliepriser med højere produktion i tredje kvartal
11:53 Aktier/middag: Mærsk tropper grønt indeks før vigtig jobrapport
09:18 Aktier/åbning: Mærsk indtager toppen i grønt eliteindeks efter flere gode nyheder
09:02 Råvarer: Olieprisen stiger efter rygter om at Iran planlægger angreb på Israel