Handelsbanken bekymret for rederidelen i AP Møller
Handelsbanken er fortsat bekymret for udviklingen i rederidelen i A.P. Møller-Mærsk, og det er sandsynligt, at dette forretningsområde vil udvande den positive effekt fra stigende oliepriser, vurderer banken i et notat.
De offentliggjorte fragtrater for første kvartal 2004 for de tre betydelige ruter (Stillehavet, Europa-Fjernøsten og Atlanten) viste en stigning på 17 pct. år-over-år. Dette er lavere end de tre foregående kvartaler, hvor raterne var genstand for stigninger på 20-25 pct.
- Vi tolker rateudviklingen i første kvartal som en bekræftelse af vort scenario om, at stigningerne i fragtraterne toppede i tredje kvartal 2003, skriver analytikerne.
Handelsbanken anbefaler, at investorerne udnytter aktiens seneste kursreaktion til at nedbringe eksponeringen i A. P. Møller-Mærsk-aktien.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›