Handelsbanken Danmark: Vi har masser af penge

Udgivet den 20-07-2010  |  kl. 10:16  |  

Handelsbanken Danmark er i dag kommet med halvårsresultat for 2010.

Handelsbanken Danmarks resultat efter nedskrivninger på udlån steg med 47 % til 210 mio. DKK (143).

Resultatet før nedskrivninger på udlån steg med 8 % til 240 mio. DKK (223)

Kommentar fra Frank Vang-Jensen, adm. direktør for Handelsbanken Danmark:

- Handelsbanken Danmark står stærkere nu, end vi nogensinde har gjort før, og vi er klar til at tage større markedsandele på både privat- og erhvervssiden. Vi har masser af penge at låne ud til gode kunder.

- Vores stabile måde at drive banken på viser sig i vores halvårsregnskab. Vi har begrænsede kredittab, fordi vi har gode kunder med en sund økonomi, og fordi vi ikke tager unødvendige risici eller bevæger os væk fra vores kerneforretning. På omkostningssiden ligger det i vores kultur, at alle medarbejdere tager ansvar og passer på pengene, så vi slipper for at skulle igennem opslidende sparerunder. Overfor både aktionærer, kunder og medarbejdere giver det tryghed, at vi holder et stabilt fokus og udvikler forretningen på en kontrolleret måde.

- Hele vores koncern er bygget på et særdeles solidt fundament, og vi kan mærke, at det betyder meget for vores kunder. Vi har, ligesom under tidligere kriser, ikke haft behov for statsstøtte og har ikke haft brug for nyemissioner. Vi er en af de stærkeste banker i Europa med en særdeles høj solvens, meget stort likviditetsberedskab og ingen nordiske banker er ratet højere end Handelsbanken.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder