USA/analytikere: Tror stadig på renteforhøjelser i år - NY

Udgivet den 31-01-2019  |  kl. 06:36  |  

På trods af at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, onsdag fastholdt renten i intervallet 2,25 til 2,50 pct. og i sin melding til markedet fjernede formuleringen om "nogle yderligere forhøjelser" af renten for i stedet at betegne sig selv som "tålmodig", så venter Danske Bank fortsat, at centralbanken vil hæve sin rente senere i år.

- Selvom den amerikanske centralbank udtrykker tålmodighed, så tror vi stadig, at der kommer et par rentestigninger i år. Amerikansk økonomi ser stadig robust ud, og risikolysten blandt investorerne er kommet tilbage efter en sløj afslutning på 2018, lyder det i en kommentar fra Mikael Olai Milhøj, der er senioranalytiker i Danske Bank.

Milhøj peger på, at økonomierne i Europa og Kina ganske vist er "under pres", men banken ser det som en midlertidig udvikling og spår, at væksten vil vende tilbage senere på året.

- Denne kombination gør, at vi tror, at den amerikanske centralbank kan komme på banen igen til juni. Indtil da vil den næppe foretage sig meget. Tager vi fejl i vores prognose, og økonomierne skuffer, så kan det godt være, at centralbanken er slut med at sætte renten op for denne gang - det er dog ikke vores hovedscenarie.

Hos Nykredit er chefstrateg Frederik Engholm enig.

- De mere forsigtige signaler fra centralbanken falder godt i tråd med vores forventning om, at centralbanken holder en pause med renteforhøjelserne i dette kvartal efter at have hævet renten i fem kvartaler i træk. Men det skal ikke tolkes som om, at centralbanken er færdig med forhøjelserne, skriver Engholm i en kommentar.

Nykredit regner nemlig med, at udviklingen i den amerikansk vækst og inflationen i landets økonomi vil retfærdiggøre renteforhøjelser senere på året.

- Særligt inflationstegnene ventes at blive tydeligere, mens arbejdsløsheden forbliver nær det 50-årige lavpunkt. Det, venter vi modsat markedet, giver anledning til flere renteforhøjelser i 2019, hedder det.

At Federal Reserve fastholdt renten onsdag var ventet. 104 ud af 106 adspurgte økonomer havde ifølge Bloomberg News ventet en uændret rente, mens handelen med fed funds-futuren forud indikerede nul pct. sandsynlighed for en ændring.

- Alt andet havde også været et kæmpe chok, da centralbanken lige har hævet renten for en måned siden. Det afgørende for centralbanken var at få fastslået budskabet om, at den fremadrettet vil være varsom med rentestigningerne, lyder det fra Nykredits chefstrateg.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Seneste nyheder

14:51 ECB's seneste rentemøde løfter sløret for planer om mindre rentenedsættelse på næste møde
14:43 Coloplast vil forsøge at få udvidet tilskudsdækning til sårplejeprodukter fra Kerecis
14:35 Lidt færre nytilmeldte amerikanske ledige i sidste uge end ventet
13:46 Tysk solcelleproducent nedjusterer - igen
13:42 USA/tendens: Optimisme på lavt plus mens handlerne venter på Powell
13:04 Europa/aktier: I revanche med it forrest efter onsdagens bundniveau
12:08 Obligationer/middag: Indledende rentestigning vendt til tilsvarende fald
11:54 Aktier/middag: Plusser til Mærsk og GN og minus til NKT giver fladt eliteindeks
11:17 ALK/børshuse: Stærkt tabletsalg og driftsindtjening stikker ud
10:20 Børshus ser vending forude og anbefaler nu at købe op i GN
10:19 NKT-topchef: Stærk ordrebeholdning giver os mulighed for at være selektive
09:42 Bioporto øger omsætningen - store investeringer giver voksende underskud
09:28 Gubra får løftet kursmålet med 50 pct. af hollandsk finanshus efter opløftende forsøgsdata
09:17 ALK's topchef om fordoblet driftsindtjening: Optimeringer og stærkt tabletsalg løfter
09:17 Aquaporin sigter mod vækst til næste år
09:12 Aktier/åbning: Ambu og GN til tops efter løftede anbefalinger - ALK belønnes for regnskab
09:08 NKT-topchef efter vækst i Solutions på over 40 pct.: "En enestående bedrift"
09:02 Ambu løftes til "køb" hos Nordea: Attraktivt forhold mellem risiko og belønning
09:01 Obligationer/åbning: Renterne trækkes med op af amerikansk stigning
08:55 Lundbeck får løftet kursmålet hos Nordea: Stærke kandidater kan doble aktien