Hedgefonde nu lovlige i Danmark
Fra i dag er det nu lovligt at etablere og markedsføre hedgefonde i Danmark. NetPosten har i den forbindelse for nylig lanceret HedgeNordic.com, en online tjeneste, der er dedikeret til det nordiske hedgefondmarked.
I dag træder regeringens nye lovgivning der tillader onshore drift og investering i hedgefonde i kraft. Hidtil har det kun været muligt for danskere at investere i offshore hedgefonde - det vil sige hedgefonde, der er registrerede i udlandet.
Med den nye lovgivning bliver der åbnet op for, at hedgefonde kan etableres i Danmark og markedsføre sig overfor danske investorer. Det vil give de danske hedgefonde adgang til en helt ny kreds af investorer, for eksempel banker, pensionskasser og forsikringsselskaber.
I Sverige har hedgefonde været lovlige i mange år, og de er blevet en accepteret investeringsform. Et eksempel er, at den offentlige svenske pensionmyndighed igennem mange år har placeret ca. 5 pct. af sine investorers midler i de populære hedgefonde.
Den nye danske lovgivning indebærer kontrol af hedgefondene fra myndighedernes side. Alle hedgefonde, der bliver reguleret under den nye lovgivning skal søge om godkendelse fra Finanstilsynet. Finanstilsynet vurderer fondene på baggrund af deres aktiviteter, organisation, administration, risikovillighed og forretningsgange.
Danmark er ikke alene om at ville tillade hedgefonde, Norge er også stærkt på vej. Når Norge om kort til tillader onshore hedgefonde opstår der for første gang et komplet nordisk marked for hedgefonde. Siden Sverige åbnede op for hedgefonde i 1996 har mere end 50 hedgefonde etableret sig der. Den svenske hedgefondindustri er i dag en blomstrende branche med mere end 50 mia. kr. under forvaltning.
Der er nu mere end 65 hedgefonde i Norden. I et forsøg på at imødegå den stigende interesse i hedgefonde og hedgefondinvestering i regionen har Netposten A/S været med til at starte HedgeNordic.com, en online tjeneste, der er dedikeret til det nordiske hedgefondmarked. HedgeNordic indeholder blandt andet det første komplette nordiske hedgefondindeks (NHX).