Hele verden hoppede på rumvæsen-historie
I denne weekend skrev Sunday Times en historie om en FN-udpeget rumvæsen-ambassadør, som lød - ja, helt fantastisk - hvorfor resten af klodens medier selvfølgelig straks citerede løs.
Der var bare et lille problem. Det var fup og fidus, skriver Politiken.
Historien gik på, at FN ville udpege en kvindelig 58-årig astrofysiker fra Malaysia til at være personen, der skulle byde rumvæsener velkommen, hvis de en dag skulle lande og sige 'Take me to your leader'.
Historien eksploderede i søndags over hele verden, og herhjemme nåede da også både net- og radiomedier med på historien i går og i dag.