Henton ser oplæg til større korrektion i KFX

Udgivet den 02-09-2005  |  kl. 13:47  |  

KFX-indekset har på helt kort sigt afsluttet et mindre topmønster, og det ligner startskuddet til en større korrektion, der har ligget i kortene i et stykke tid, vurderer Henton Børsmæglerselskab i en ny analyse.

Det kræver dog, at markedet nu hurtigt bygger videre på nedturen og bryder under det 50 dages glidende gennemsnit i p.t. 355,55. Så sendes markedet i nedtrend på kort sigt mod første korrektive målzone i 339,05-347,75.

Samtidig skriver Henton, at priskurven har bevæget sig lang væk fra det 200 dages glidende gennemsnit, hvilket understreger den ekstreme situation på det danske marked. Dermed er elastikken godt spændt ud til en korrektion et nummer større.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder