Her er salgspriserne på huse steget mere end 10 procent det seneste år

Udgivet den 09-10-2020  |  kl. 06:00  |  

I 15 kommer er salgspriserne på villaer og rækkehuse steget med 10 procent eller mere i løbet af det seneste år, viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks. Foto: Boligsiden.

15.117 kroner. Så meget betaler huskøberne i Danmark i gennemsnit for hver kvadrater i deres nye bolig. Det fremgår af de nye tal fra Boligsidens Markedsindeks for september. Dermed er der for fjerde måned i træk sat en ny rekord i salgspriserne på landsplan.

Men der er selvsagt forskel i udviklingen, når vi dykker længere ned i tallene og ser på hver enkelt kommune. Tendensen er dog rimelig klar. I 72 kommer er der tale om prisstigninger, mens kun 22 kommuner har oplevet et prisfald siden september sidste år.

I 15 kommuner er der tilmed tale om ganske store prisstigninger, idet den årlige udvikling her har været på 10 procent eller mere.

"Øverst i denne opgørelse finder vi noget atypisk Ærø Kommune, som normalt ikke rangerer så højt i prisudviklingen. Men der er flere, der er blevet nysgerrige på ø-livet, og vi har igennem de seneste år derfor også set flere handler og stigende priser på øerne. På Ærø er der særligt igennem de seneste måneder solgt en del flere huse, og det er med til at trække priserne op," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Som nummer to på listen over kommer med de største prisstigninger finder vi Assens Kommune. Med til forklaringen på udviklingen i både Assens og på Ærø er, at en del af de solgte helårsboliger i disse områder har status af flexbolig, og derfor også kan anvendes som sommerhus.

Samtidig skal det også nævnes, at priserne i disse to kommuner i udgangspunktet ligger lavere end mange andre steder, hvorfor der heller ikke skal så store prisændringer til for at skabe de store procentvise ændringer.

Dragør Kommune skiller sig ud

På listen finder vi også flere af omegnskommunerne til København, som traditionelt set er populære områder at købe hus i.

Hvad der måske er mere bemærkelsesværdigt er, at salgspriserne i kroner og øre er steget mest i en af disse omegnskommuner. I Dragør Kommune er den gennemsnitlige kvadratmeterpris nemlig steget med 4.381 kroner det seneste år.

Det er bemærkelsesværdigt, fordi Dragør er et af de områder, som har været hårdt ramt af øget ledighed. Og Boligsidens tidligere analyser har vist, at der er en sammenhæng mellem den øgede ledighed og antallet af bolighandler i kommunen.

Da analysen blev lavet tilbage i juni måned i samarbejde med Nationalbanken, viste det sig således, at ledigheden i Dragør Kommune dengang var steget med 40 procent, og at boligsalget var faldet med mere end 30 procent.

"Alligevel ser vi nu denne markante fremgang i salgspriserne, hvilket er et udtryk for, at der særligt i løbet af de seneste par måneder er sket en væsentlig stigning i boligsalget i Dragør kombineret med, at udbuddet er rekordlavt i kommunen. Dragør er fortsat en eftertragtet kommune at bo i, men aktuelt er der kun 62 huse til salg, hvilket er det laveste niveau i de seneste 10 år," siger Birgit Daetz.

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Dragør Kommune ligger i september på 34.153 kroner, hvilket er det højeste niveau i Markedsindeksets 10-årige historie.

Herunder kan de se de 15 kommuner, hvor salgspriserne er steget med 10 procent eller mere det seneste år. Og hvis du bladrer videre i tabellen, finder du tal for udviklingen i landets øvrige kommuner.

Her er huspriserne steget med 10 procent eller mere det seneste år:

Kommune Salgspriser sep. 2019 (kr. pr. kvm.) Salgspriser sep. 2020 (kr. pr. kvm.) Ændring (kroner) Ændring i procent
Ærø 6.659 8.141 1.482 22,3%
Assens 6.553 7.827 1.274 19,4%
Dragør 29.772 34.153 4.381 14,7%
Vallensbæk 25.314 28.937 3.623 14,3%
Holstebro 10.108 11.440 1.332 13,2%
Lolland 3.856 4.333 477 12,4%
Rudersdal 33.152 37.113 3.961 11,9%
Vordingborg 7.926 8.870 944 11,9%
Bornholm 7.596 8.472 876 11,5%
Hørsholm 30.637 33.892 3.255 10,6%
Haderslev 7.388 8.169 780 10,6%
Faxe 10.500 11.581 1.082 10,3%
Syddjurs 11.364 12.506 1.142 10,1%
Lyngby-Taarbæk 35.573 39.149 3.576 10,1%
Sønderborg 8.200 9.021 821 10,0%
Stevns 12.025 13.193 1.168 9,7%
Allerød 23.587 25.870 2.283 9,7%
Gribskov 15.905 17.369 1.464 9,2%
Silkeborg 14.591 15.893 1.301 8,9%
Albertslund 20.330 22.054 1.724 8,5%
Solrød 24.349 26.331 1.983 8,1%
Frederikshavn 10.672 11.512 840 7,9%
Horsens 11.906 12.799 894 7,5%
Høje-Taastrup 20.664 22.165 1.502 7,3%
Odsherred 8.381 8.985 604 7,2%
Middelfart 10.741 11.505 764 7,1%
Gladsaxe 31.644 33.893 2.249 7,1%
Kolding 12.380 13.253 873 7,0%
Randers 10.142 10.845 703 6,9%
Tårnby 28.307 30.200 1.893 6,7%
Hvidovre 27.976 29.833 1.857 6,6%
Svendborg 12.981 13.835 854 6,6%
Fredensborg 23.550 25.095 1.545 6,6%
Halsnæs 13.535 14.405 870 6,4%
Jammerbugt 7.196 7.643 447 6,2%
Ishøj 20.201 21.438 1.237 6,1%
Langeland 5.897 6.252 355 6,0%
Skive 6.540 6.929 388 5,9%
Mariagerfjord 7.798 8.258 459 5,9%
Billund 8.468 8.945 477 5,6%
Rødovre 28.174 29.759 1.586 5,6%
Aarhus 23.621 24.944 1.323 5,6%
Helsingør 23.808 25.086 1.278 5,4%
København 39.382 41.392 2.010 5,1%
Ballerup 24.709 25.848 1.139 4,6%
Fredericia 12.573 13.124 551 4,4%
Gentofte 47.306 49.364 2.057 4,3%
Vejle 12.316 12.830 514 4,2%
Favrskov 12.301 12.814 513 4,2%
Faaborg-Midtfyn 7.935 8.206 272 3,4%
Roskilde 23.362 24.061 699 3,0%
Nyborg 9.718 9.936 218 2,2%
Rebild 9.753 9.955 202 2,1%
Odense 15.998 16.325 327 2,0%
Brøndby 25.226 25.700 474 1,9%
Ringkøbing-Skjern 7.308 7.435 127 1,7%
Vesthimmerland 6.745 6.845 100 1,5%
Køge 19.363 19.642 279 1,4%
Hedensted 9.075 9.203 128 1,4%
Herning 10.796 10.945 149 1,4%
Odder 14.046 14.205 159 1,1%
Vejen 7.898 7.982 83 1,1%
Nordfyns 7.986 8.069 82 1,0%
Næstved 11.319 11.433 115 1,0%
Furesø 29.692 29.988 296 1,0%
Herlev 27.504 27.757 252 0,9%
Lemvig 5.711 5.762 51 0,9%
Slagelse 10.631 10.722 91 0,9%
Egedal 21.010 21.179 169 0,8%
Viborg 10.793 10.863 70 0,7%
Guldborgsund 6.545 6.585 40 0,6%
Hillerød 22.051 22.127 76 0,3%
Sorø 10.649 10.636 -13 -0,1%
Aalborg 14.776 14.702 -74 -0,5%
Ringsted 13.843 13.708 -134 -1,0%
Hjørring 8.120 8.039 -81 -1,0%
Greve 23.975 23.711 -265 -1,1%
Kerteminde 11.273 11.098 -175 -1,6%
Lejre 16.491 16.194 -297 -1,8%
Aabenraa 7.436 7.301 -135 -1,8%
Kalundborg 8.701 8.536 -165 -1,9%
Thisted 7.354 7.213 -141 -1,9%
Glostrup 26.289 25.735 -554 -2,1%
Holbæk 13.684 13.320 -365 -2,7%
Esbjerg 12.507 12.154 -353 -2,8%
Frederikssund 17.010 16.483 -527 -3,1%
Skanderborg 17.865 17.246 -619 -3,5%
Struer 6.711 6.471 -240 -3,6%
Ikast-Brande 9.257 8.876 -382 -4,1%
Varde 8.738 8.275 -463 -5,3%
Brønderslev 8.339 7.837 -502 -6,0%
Norddjurs 7.411 6.874 -537 -7,2%
Tønder 5.253 4.760 -492 -9,4%
Morsø 6.091 4.604 -1.487 -24,4%
Frederiksberg Ikke nok data
Samsø Ikke nok data
Læsø Ikke nok data
Fanø Ikke nok data

(Tabellen viser den årlige udvikling i den gennemsnitlige kvadratmeterpris for landets kommuner. Kilde: Boligsidens Markedsindeks.)

The post Her er salgspriserne på huse steget mere end 10 procent det seneste år first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:18 Novo banket i bund efter skuffende data - aktionærerne tabte omkring 690 mia. kr.
17:06 Fredagens aktier: Øretæver til Novo Nordisk og Zealand Pharma giver solid C25-nedtur
15:46 USA/åbning: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens inflationsdata skærer lidt af dykket
15:17 Jeudan har milliarder klar til opkøb: "Øget optimisme kan give flere transaktioner i 2025"
15:15 Novo/Jyske Bank: Kursreaktion virker som overreaktion
14:29 USA/tendens: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens frygt for nedlukning varsler rød start
13:33 Korr: Udsalg af Novo-aktier presser kronen
13:24 Udsalg af Novo-aktier presser kronen
12:29 Sydbank-analytiker: Voldsomt kursfald afspejler skuffelsen over Cagrisema-data
12:25 Europa/aktier: Danske fedmeaktier bløder og trækker Europa i rødt
12:22 Novo smadres på børsen efter skuffende fedmestudie - aktien taber 770 mia. kr.
12:11 Novos styrtdyk trækker C25-indekset ned i sit fjerdestørste fald nogensinde
12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed
10:19 FLSmidth foreslår Mads Nipper som ny bestyrelsesformand
09:18 Zealand Pharma bankes i bund på børsen efter FDA-afvisning - aktionærer taber 5,3 mia. kr.