Her stiger boligpriserne mest i verden

Udgivet den 30-12-2013  |  kl. 07:04  |  

Huspriserne rundt om i verden stiger og befinder sig nu på det højeste niveau, siden den globale finanskrise begyndte at sætte ind.

Det viser en opgørelse fra den britiske analysevirksomhed Global Property Guide, skriver det svenske Dagens Industri.

Danmark er godt med på listen, men ikke i top-10.

Opgørelsen fra Global Property Guides dækker 41 lande. Den er baseret på, hvor meget priserne har ændret sig i tredje kvartal 2013 i forhold til samme periode året før.

Og i 28 ud af de 41 lande er husene blevet dyrere, når priserne er justeret for inflation.

- Verdens husmarkeder oplevede den stærkeste fremgang siden højkonjunkturen i 2006/7, skriver Global Property Guide og fremhæver, at alt peger i retning af, at den stærke tendens vil fortsætte.

I top ligger De Forenede Arabiske Emirater. Blandt det olierige ørkenlands syv emirater er det blandt andet Dubai og Abu Dhabi, som tiltrækker mange udenlandske investorer.

Dubai er, som tilfældet også var det foregående år, verdens med glødende marked med en prisstigning på 21 procent.

Nummer to er Taiwan, hvor et hus i snit er blevet 15 procent dyrere.

Det europæiske boligmarked er også begyndt at indhente det, som blev tabt under finanskrisen. Estland er treer på listen med en fremgang på 12 procent, og Tyskland ligger også højt med en stigning på 10 procent.

Derimod er ejendomsmarkederne i gældsplagede sydeuropæiske lande som Spanien og Grækenland fortsat i knibe med prisfald på omkring ni procent begge steder.

Trods de dystre cifre er det dog bedre end sidste år, da de græske huspriser viste et fald på 14 procent, og de spanske var 15 procent lavere end tredje kvartal 2011.

Norge var et af de få boligmarkeder, som undgik en stor nedtur under finanskrisen, men nu er det blevet en anelse billigere at købe hus: Priserne var i tredje kvartal i år tre procent lavere end det foregående år.

Krakket på det amerikanske boligmarked anses som en hovedårsag til finanskrisen. Nu er priserne stigende i samtlige de 20 største byer i USA. Las Vegas fører an med 26 procent under tredje kvartal. Totalt er boligpriserne i USA gået ni procent frem.

Danmark er placeret på 12.-pladsen med et prishop på 6,5 procent.

/ritzau/

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Bekymringer om kinesisk vækst og Trumps toldmure pressede humøret i bund
17:05 Fredagens aktier: GN, Ambu og Zealand i C25-top - banker faldt på udsigt til lavere renter
17:01 Tesla-aktionærer har tjent 237 mia. dollar siden valgsejr til Trump
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald på bagkant af amerikansk rentenedsættelse
15:38 USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq
15:02 Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien
14:19 Zealand får opmærksomehd fra amerikansk finanshus
13:53 Chemometecs næstformand og topchef køber aktier
13:51 USA/tendens: Pause efter Trump-rally og rentenedsættelse - Nvidia er verdens største
13:44 Djurslands Bank leverer hidtil største overskud over ni måneder
12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg