Historisk flot regnskab fra Mols Linien - Udbetaler 10 kr pr aktie i udbytte

Udgivet den 08-03-2007  |  kl. 14:36  |  

Mols Liniens årsregnskab viser, at selskabet opnåede et resultat for 2006 efter skat på 53,2 mio. kr., hvilket er en forbedring i forhold til den tidligere offentliggjorte forventning for 2006 på 40-50 mio. kr. - og samtidig det hidtil bedste resultat i selskabets historie.

I 2005 opnåede selskabet et resultat efter skat på 41,4 mio. kr.

Mols-Linien havde i 2006 et positivt cash-flow fra den primære drift på 104,8 mio. kr., hvilket er på niveau med den tidligere udmeldte forventning for året på 100-110 mio. kr.

Kombifærgeruten mellem Kalundborg og Århus satte igen i 2006 rekord med 360.100 overførte lastbilsenheder, hvilket er en stigning på 1,7 pct. i forhold til rekorden i 2005.

Markedsværdien af Mols-Liniens skibe er p.t. samlet vurderet til ca. 76–86 mio. euro, svarende til ca. 570-645 mio. kr. Den bogførte værdi af skibene pr. 31.12.2006 udgør i alt 416,9 mio. kr.

Under forudsætning af, at priserne på brændstof holder sig gennemsnitlig over året på niveauet 600 USD/ton, forventer Mols-Linien A/S i 2007 at kunne opnå et samlet overskud efter tonnageskat i intervallet 50-60 mio. kr. og et positivt cash-flow fra driften på 100-110 mio. kr.

På baggrund af det tilfredsstillende resultat for året og Mols-Liniens gunstige kapitalstruktur vil bestyrelsen indstille til generalforsamlingen, at der for 2006 udbetales et udbytte på 10 kr. pr. aktie,
der i alt svarer til ca. 28 mio. kr.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder